I december måned annoncerede Dekas, at man ville producere en åben godsvogn DSB PF/PFB/PFR – med tørvehæk. Det var jo en god nyhed, da det er en vogntype, der anvendtes i rigt mål især under den 2. verdenskrig, men absolut også i årene efter; ja transporterne havde stor betydning for DSB et pænt stykke ind i 50’erne. Så den nye vogn er meget velkommen på den modeljernbane, som har sit udgangspunkt i den periode.
Alle der har set Tv-serien Matador har hørt om tørvenes anvendelse i Danmark – her især under krigen. I et af de seneste afsnit beskrives problemerne med løbesod i dagligstuens kamin på grund af et stort vandindhold i tørvene. Det store vandindhold kom, når tørvemoserne enten ikke blev drænet ordentligt, eller de var ved at være tømte. Tørvene anvendtes også til gasgeneratorerne til bilerne, hvortil man på grund af krigen ikke kunne få andre drivmidler.
.
Tørvegravningen var nu ikke nogen ny foreteelse selv på tidspunktet omkring 1940’erne, for man havde gravet tørv rundt om i Danmark i mange hundrede år før. Tørv var brændsel, der anvendtes til opvarmning af boligen og af madvarer. Så noget ukendt fænomen var det bestemt ikke. Tørv er kort fortalt et organisk materiale af træ- og planterester, som har henligget i jorden i millioner af år under pres. Ligger tørvematerialet længe nok, bliver det til brunkul og endnu længere og under højt tryk til stenkul. I Danmark blev massen blot til de to første. Tørvene havde omtrent den halve brændværdi sammenlignet med brunkul. Tørvemoserne og brunkulslejerne lå i Midtjylland ved Brande, Bølling sø området mellem Herning og Silkeborg og Egtved. Men der var flere steder på Sjælland, hvor man også skar tørv. To skitser nedenfor, fra den glimrende bog fra Politikens forlag 1949 “Sådan laves det”, viser produktionens trin.
.
Hvor vigtige var så transporterne for DSB ? Jeg har kun haft mulighed for at kigge i etatens årsrapporter fra 1948 – 1956 og heri kan man læse, at disse udgjorde en betydelig del af DSB’s vognladningsgods i disse år. De transporterede mængder var naturligvis størst i årene under krigen og lige efter, og fra omkring 1950 svandt de hurtigt ind, da de som energikilde afløstes af andre midler som stenkul og olie. Årlige mængder, som transporteredes, og den vigende (og lidt svingende) betydning for DSB kan aflæses på oversigten her: (Brunkul er medtaget som reference).
.
I dag eksisterer hverken tørve- eller brunkulproduktion i Danmark, de ophørte for længe siden. Tværtimod har man måttet anvende betydelige ressourcer på at reetablere naturområderne, hvor disse produktioner fandt sted. Arrene i landskabet, især fra brunkulsproduktionen, er mange og synlige, men også tørveproduktionen – med sine omfattende afvandinger – har haft og har uheldige konsekvenser for naturområder i dag !
.
