Det er tid til en opdatering om klubbens modulanlæg, som har taget fin form hen over foråret og sommeren. Især har der været arbejdet heftigt med at trække ledninger på modulerne mellem sporskiftedekoderne og drevene samt til tilbagemeldingsmodulerne. Der har været arbejdet meget med vores togelevator, der har en meget stor kapacitet. Og det er i forbindelse med disse emner, at inspirationen til den foreliggende tekst kom ind i billedet. Se……..nu gætter jeg på, at langt de fleste af os modelbanebyggere har en vis (måske stor) aversion mod det at trække mange og lange ledninger frem og tilbage mellem snart et sporskifte og en dekoder – snart mellem tilbagemeldingsmodulerne og den enkelte blok, som skal til for at tilfredsstille styreprogrammet, hvad enten dette så hedder Traincontroller eller Windigipet. Man kan arbejde en hel weekend med det, uden at det syner af noget. Disse vigtige styreprogrammer kræver samme antal ledningsføringer, som Spacelab gør det ! Så der skal god tålmodighed til. Og her opstår der tilsyneladende en vis forskel mellem klubanlægget og anlægget hjemme i kælderen, som jeg vil skildre. I i hvert fald er der tydeligvis forskel på håndværket og fliden, der lægges i det. Jeg vover en sammenligning mellem den græske filosofi om de to poler: Kaos og Kosmos ! Meget kort fortalt, gik det ud på, at mennesket nok lever i et kaotisk univers, men stræber efter det optimale kosmos: Det ordnede og harmoniske system ! Man kunne med god ret hævde, at sådan forholder det sig også med hensyn til at trække ledninger på modelbanen ? Jeg skal straks bekende, at mit bevismateriale ikke er omfattende, men efter mange samtaler om dette emne med kollegerne i klubben, som har hjemmeanlæg, passer det vist meget godt !
Kosmos-modellen…
Nedenfor ser vi et modul, som teknisk set er færdigt, selvom visse justeringer kan mangle. Det vigtigste at bemærke er den udprægede orden, som karakteriserer anbringelsen af moduler, drev og især de “livgivende” ledninger. Vi er så heldige i klubben at have et absolut unikum (Bent) til den slags opgaver, som ud over evnerne, også besidder en utrolig og beundringsværdig tålmodighed. Se selv…
Og lidt mere af samme slags…
Her er vi nået til landets største togelevator med dens tilbagemeldingsmoduler og kabeltrækningen ud til tilbagemeldingspunkterne. Alt er ordnet sirligt, overskueligt og ordentligt. Man kunne også bruge en anden sammenligning, nemlig frisøren: Ovenfor ser vi det velfriserede næsten med midterskilning. I klubben har vi to frisører (Rune og Jan), som med stor præcision lægger lokkerne (ledningerne) så sirligt til rette. Der mangler kun lidt brylcreme til at holde på frisuren. Kunne det mon se helt anderledes ud i en anden kontekst ? Ja, det kan det godt – se bare her…..
Kaosmodellen – modpolen !
Disse billeder er medtaget for at vise, at den oldgræske filosofi stadig har gang på jorden. Den trives i bedste velgående, se selv bevismaterialet igennem her. Der er andre måder at gøre det på, kan læseren trøste sig med, hvis han i overvejende grad måtte befinde sig indenfor rammerne af kaos-tilstanden ? Skal vi også i dette tilfælde supplere med frisøreeksemplet, så er der vel her tale om lidt uvasket afrohår. Der er ikke grund til flere ord !
.
Vores fantastiske togelevator.
Det er den, som vil give vores “færgedrift” mening og betydning for kørslen på anlægget. Den nærmer sig sin færdiggørelse. Udover ledningstrækkene, så er styringsmekanismen også ved at være færdig. Det tog lidt tid at få den på plads, men klubbens svar på “Georg Gearløs” (Knud) fandt en løsning – en kraftig én endda. Jeg har adspurgt konstruktøren, om han på nogen måde har følt sig inspireret af koblingsmodulet mellem Spacelab og Vostok-kapslerne i det ydre rum ? Det mente han nu ikke, men døm selv. Jeg skal naturligvis understrege, at det fungerer aldeles tilfredsstillende. Vor mand er nærmest genial. Og han tænker stort…!
Vi ser til venstre motoren, der foretager sammenkoblingen med den ønskede hylde, hvor den togstamme er placeret, der skal hentes af rangermaskinen. Til højre ser man styremekanismen, der sikrer, at hylden placeres millimeter præcist ud for frakørselssporet. Læg mærke til de vidunderlige detaljer på billederne. Jeg ved, at montøren ikke bliver spor fornærmet, når jeg skriver, at jeg flere gange har spurgt ham, om motoren er en tidligere hjælpemotor fra en Centurionkampvogn ? Det er der ikke tale om, belæres jeg lige så ofte om ! Han ved godt, at hans konstruktion er meget beundret og værdsat. Men det skal jo ikke afholde os fra en smule morskab.
.
3D-printere af begge typer….
Så er der en helt anden ting, vi også har arbejdet med et længere stykke tid. Vi har en ret initiativrig formand (Henrik), som ind imellem får nogle (skøre ?) ideer, hvor han ikke helmer, førend de er bragt ud i livet. Én af de bedre var, da han anskaffede og opsatte et væsentligt element i fremtidens modeljernbaneaktiviteter: En 3D-printer !
Jeg har vist omtalt den før, men her er de fine billeder af klubbens 3D-kapacitet. Til højre finder man resin-badekarret, som printeren utallige gange dypper emnet ned i, indtil der på mirakuløs vis dannes en stopbom eller andre rare sager. Til venstre ses en højfjeldssol, som det næsten færdige emne skal behandles med. Der skal hverken anvendes briller eller sololie…! Men, sådan en karl er bare smart, og udviklingen vil ingen ende tage. Vi har også fået en filament-printer i arsenalet, men den er endnu ikke kampklar, men det skal den nok blive.
Mvh
Redaktionen