.
.
For ikke så længe siden udgav MIBA de to blade, som ses på billedet ovenfor. Der er ikke den store forskel på indholdet i dem, men det gør ikke indholdet mindre interessant. Begge blade kan anbefales, selvom de kræver et ret godt kendskab til tysk. Specielt, fordi der er mange ret tekniske forklaringer i artiklerne. Bladene var anstødssten til min egen anskaffelse af et program til PC-styring af min modelbane. Jeg synes, at det var temmelig vanskeligt at beslutte, hvilket program, jeg ville anskaffe – og vel også hvorfor jeg absolut skulle spendere et relativt stort beløb på dets anskaffelse. Derfor har jeg udarbejdet denne tekst, omend den ikke når ned i detaljen, for at hjælpe andre i samme situation som jeg selv. Skal jeg investere i et program eller ej, og hvad kan det egentlig talt, der berettiger udgiften ?
Udgangspunktet ?
Selvom man er glad for at dyrke sin hobby, kommer der uvægerligt et tidspunkt, da man har udbygget sit anlæg til en køreklar tilstand. Det betyder ikke, at man er færdig med alt på anlægget, men at man kan sagtens afsætte tid til kørsel med de dyre lokomotiver forspændt de flotte vogne, man har anskaffet sig gennem mange år. Så hvad nu ? Kørslen på anlægget bliver hurtigt en smule ensformig ? Hvorledes får man atter “damp under kedlen” ? En interessant mulighed ligger i at anskaffe sig et styringsprogram, som man også lidt firkantet kunne betegne som et “automatiseringsprogram”, for det er rent faktisk det, man indbygger i sit anlæg. Programmet skaber liv på det ved at muliggøre et langt højere og varieret aktivitetsniveau, end man selv kan iværksætte med sin håndkontrol. Programmerne afvikler kørselsopgaver af enhver art efter rammer, som man selv har lagt ind i programmet. Følgelig kan disse programmer en ustyrlig masse ting, men de er også ret dyre at anskaffe, så man kan med fordel gøre op med sig selv – inden en evt. anskaffelse – om man har tiden, energien og viljen til at sætte sig ind i programmernes kompleksitet, for den er høj uanset, hvad (it-kyndige) modelbanere oplyser dig ! Hvis ikke du sætter dig i programmets faciliteter, kan det ende med at blive en meget dyr sporskifter, og det var jo næppe meningen. Kræver programmerne noget på forhånd ? Ja, du skal have en PC, som du kan tilslutte din Command Station. Programmerne kan tilsluttes alle kendte typer, og tilslutningen er for alle tre programmers vedkommende helt ukompliceret.
Det bør fremhæves, at investeringen ikke standser med anskaffelsen af et program, for der skal også anskaffes tilbagemeldingsmoduler og sporskiftemoduler, og disse er bestemt ikke billige, typisk mellem 4-500 kr. for hvert, så den samlede udgift til en “automatisering” af anlægget vil blive noget højere – afhængigt af anlæggets størrelse naturligvis.
Hvad er det bedste program (af de tre mest udbredte) ?
Det er ikke noget let spørgsmål, fordi resultatet af overvejelserne er meget personligt. Men det, man kan gøre, er at gøre sig klart, hvad man ønsker, at programmet skal gøre for sin modelbane. Når det er gjort, kan man på firmaernes hjemmesider downloade en testversion ved hjælp af hvilken, man kan afprøve, om programmerne lever op til ønsker og forventninger. De kan downloades hos de tre udbydere således: Windigipet (WDP) tilbyder en begrænset version, hvor man kan forsøge sig med et begrænset antal tilslutninger i form af sporskifter, tilbagemeldinger og lokomotiver, og det ophører ikke. Traincontroller tilbyder sine “Guld-, Sølv- eller Bronze-versioner” for en begrænset periode, og Itrain sin næstbedste version også for en kortere periode. Prøv dem, det er gratis at finde ud af, hvilket du synes bedst om, og du kan ved samme lejlighed få afklaret, om du kan klare dig med en mindre – og derfor billigere – version, eller om du behøver den komplette udgave. Anbefaling: Lav en meget simpel prøveopstilling med to – tre sporskifter og en 4-5 blokke (se senere) hertil. Tegn planen ind i programmet. Så lærer man, hvorledes de grafisk udtrykker sig på skærmen, du skal kigge på, om udtrykket som programmet præsterer, passer dig. Det kræver tålmodighed til at begynde med – må jeg hellere advare om, men brugen af programmerne fænger som tørt træ i juli måned, så den kendsgerning dækker advarslen også !
Hvad kan de ?
Hvad kan disse programmer egentlig talt udrette af mirakler for dig – og så til en pris der i stedet for kunne betale for et nyt pænt lokomotiv ? Kort sagt, du anskaffer et program, der kan automatisere dit anlæg ! Hvor nyttigt er det lige ? Er der tale om en slags kunstig intelligens AI, som overflødiggør mig som lokomotivfører, kunne du spørge ? Svaret på det spørgsmål er: Det bestemmer du selv ! Du er selv herrer over, hvilke opgaver, det skal løse for dig. Her følger et udpluk af de muligheder, som alle tre besidder (listen er ikke udtømmende) :
- Automatiseret (sikret) kørsel fra A til B til C osv. (station til station),
- Gennemføre dine køreplaner, herunder pendulkørsel,
- Du kan selv være “chauffør” på et af togene, mens programmet styrer alle de andre,
- Styre dine signaler,
- Styre bommene ved overkørslerne,
- Styre en drejeskive og
- Tænde og slukke lys i bygninger og togstammer, som du lyster.
Programmerne intensiverer således aktiviteterne (livet) på modelbanen meget betydeligt. Lige pludselig sker der meget, hvor der intet skete før, fordi din simultankapacitet var opbrugt på at styre skinnebussen frem mod næste station ! Disse tilkomne aktiviteter er faktisk prisen for et nyt lokomotiv værd ! På den anden side er det jo heller ikke et “Put-en-Krone-i-anlægget og se det køre”, ligesom anlæggene på DSB’s større stationer i sin tid, vi er ude efter. Også den faldgrubbe er nærliggende – så pas på !
Hvorledes fungerer de, og er de nemme at anvende ?
Forenklet udtrykt fungerer de tre programmer på samme måde. De består af tre søjler eller editorer: Materieleditoren (lokos og vogne), sporplanseditoren (den du tegner på skærmen) og togvejseditoren (der husker dine planlagte togveje på sporplanen). Disse kræver en del indtastninger af data, som programmet anvender i sin proces til styring af kørslen på anlægget. Alle tre programmer kræver, at man sætter sig grundigt ind i de procedurer og strukturer, som de betjener sig af. De kræver alle, at brugeren indtaster store mængder af oplysninger om eks. lokomotiverne længde, perronlængder, sporskifterne og bloklængder og disses numre etc. Programmet styrer dit lokomotivs kørsel fra blok til blok, hvorfor disse (tilbagemeldingsmodulerne) er en helt central del af automatiseringen. Programmerne anvender hjælpefunktioner til at lette de mange indtastninger, man skal igennem. Udforskningen af programmerne kræver megen tålmodighed. De er meget forskellige i det grafiske udtryk, og eftersom man kommer til at betragte sporplanen i lang tid, er det vigtigt, at man vurderer programmets overskuelighed grundigt. Det er vigtigere, end man måske umiddelbart forestiller sig, specielt ved fejlretning. Dernæst skal man nøje studere, hvorledes man opretter blokkene i systemet, og hvorledes man får sat dem op med de tilbagemeldingsmoduler (TBM), man råder over. Blokkene/TBM opsætning er, atter understreget, helt afgørende for, hvorledes resultatet bliver. Endelig gør man klogt i at undersøge, hvorhenne man kan få (dansk) hjælp til sin udforskning af programmet. Er der et godt forum ? Og du FÅR brug for hjælp – tro mig, med mindre du er ferm til at arbejde med kompliceret software – og her tænker jeg bestemt ikke på Officepakken ! Jeg vil nu gennemgå mine oplevelser med hvert af de tre.
Windigipet
Jeg bør indlede med at gøre opmærksom på, at du via YouTube finder frem til Jens Krogsgårds instruktionsvideoer, der er ret informative for både begynderen, og den lidt mere øvede. (https://www.krogsgaardsmodelbane.dk/) . Jeg vil indlede med at “advare” om, at WDP indledningsvis kunne give et lidt gammeldags indtryk. Min datter udbrød, da hun betragtede skærmbilledet: “Er det et DOS-baseret program”? Det kunne jeg kun benægte, men det var en uretfærdig bemærkning, for WDP giver et meget effektivt overblik over den indtegnede sporplan, som gør det nemt at følge med i trafikken. På billedet ser man de vigtige hvide tognummerfelter (TF), som tildeles et tilbagemeldingsmodul (TBM). De udgør hjertet i blokken, idet trafikken afvikles ved, at WDP styrer toget fra TF til TF (fra TBM til TBM). TBM’erne er ligesom en slags GPS, der kender lokomotivets øjeblikkelige position. I 2021 versionen er der tale om forbedringer, når det gælder oprettelsen af togveje og behandlingen af de vigtige tilbagemeldingsmoduler. De viste signaler har ingen fysisk betydning, de er blot dekorationer i WDP – desværre vil jeg sige.
Tegning af sporplanen er let, og det samme er definitionen af blokkene; TF og sporskifter giver heller ikke anledning til problemer. Krydsskifter a la alle andre end Märklins kan give problemer at få defineret korrekt, da de dannes af to sammensatte modsat rettede sporskifter. Det brugte vi en hel del tid på i klub-regie, fordi disse nærmest må betegnes som asymmetriske.
Man kommer hurtigt i gang med at køre rundt med et lokomotiv, det er en let opgave, og producenterne er helt klar over vigtighed heraf, hvorfor de gøre meget ud af den fase. Men i takt med, at ambitionerne stiger, gør programmets (-ernes) kompleksitet det samme. For nu sætter kravet om struktur for alvor ind. De talrige indtastninger af kommandoer kræver en præcis rækkefølge, ellers fungerer skidtet ikke. Og det stiller krav om læsning af flere af de over 1000 sider i manualen. Her hjælper en video på 14 min ikke helt så meget, trods hensigten bag ! Termer som “bare lige” og “så virker det nok” eksisterer ikke i denne verden. Det er her, at tålmodighed og vedholdenhed spiller afgørende ind. Og denne bemærkning gælder alle tre programforslag.
Jeg skal slutte af med at skrive, at TF fra WDP 2021 versionen er omdøbt til køretøjsfelter, fordi man også kan anvende programmet til at styre biler på anlægget, som Fallers Car System og Viessmanns ditto. Nyeste version er 2021 udgaven, der fås i en “Small edition” til 139,- euro og en “Premium version” til 489 euro. Mere info på: https://www.windigipet.de/. Windigipet har en meget stort dansk forum hvor man kan få støtte og vejledning, hvis problemer opstår. Det leverer langt den bedste støtte af de tre programmer. Det er vigtigt !
.
Itrain
Jeg har testet Itrain ad to omgange. Jeg holdt fast i programmet p.g.a. dets moderne og strømlinede udseende. Det betjener sig af betydeligt færre knapper end de to øvrige, da det i stedet betjener sig af nedfaldsmenuer, hvorfra de nødvendige tilgange opnås, en god ide ! Følgelig får brugeren stillet et meget overskueligt betjeningspanel til sin rådighed. Indtegningen af den “rene” sporplan er den simplest mulige af de tre programmer. Sporskifteoptegningen foregår på samme udmærkede og simple vis som hos WDP. Men, der opstår et par udfordringer under vejs. En af dem er, at blokkene er lidt mere komplicerede at få defineret. Årsagen er, at man separat skal indtegne et blokikon, hvor man skal tage stille til, om det er en stationsblok, en rangerblok eller en strækningsblok, Så skal alle tilbagemeldingskontakterne indtegnes (de mørkerøde mærker på strækningen), så skal man indtegne et sæt pile, ved hjælp af hvilke man definerer om kørslen er tovejs, eller i overvejende grad envejs (stiplet pil) eller kun envejs (een enkelt pil i den ønskede retning) og indtegne signaler. Til sidst skal man sammenføje alle de indtastede dele i en blok ved at markere dem og trykke på “G” tasten (Group). Så er blokken defineret. Det hele virkede unødvendigt kompliceret/omfattende på mig. Definitionen af hver bloks længe, herunder perronlængder, oplistes på næsten samme måde som i WDP. Til gengæld er manualen blot på et par hundrede sider, og den findes i en engelsksproget udgave, hvad mange nok vil kunne glæde sig over. Det er den korteste af de tre !! Dermed være hævdet, at Itrain er det program, som søger at være mest intuitivt af de tre.
Selve driften af programmet fungerer på stort set samme måde som i WDP, ved at man “trækker” et lokomotiv med musen ned på en blok, som angives som startblok, og en mål-blok udpeges. Itrain har ikke fået noget særskilt billede af blok-editoren, eftersom det enlige billede netop viser denne “in action” .
Itrain er det billigste af de tre, og det har gjort meget ud af at sælge det i 4 forskellige udgaver: “Lite”, “Standard”, “Plus” og “Professional”. Nyeste version er 5.1.8. Priserne ligger fra 119 – 349 euro, altså det billigste og prismæssigt mest fleksible, hvilket kunne tiltale mange? Programmet synes at fået et godt fodfæste i UK. Mere på: https://www.berros.eu/en/itrain/pricing.php
.
Traincontroller
Det er absolut det af de tre systemer, som efter min ringe opfattelse, giver det mest tiltalende og ukomplicerede indtryk. Årsagen hertil er sikkert den, at det har lagt sig meget tæt op ad Microsofts Office eller Windows’ udseende i det hele taget. Det giver det et tiltalende, næsten velkendt og moderne udtryk. Følgelig intet utidigt spørgsmål, om det måtte være DOS-baseret! Betjeningsmæssigt (knapper og menuer) hælder det mere i retning af WDP – altså bort fra Itrains (bevidst) simplificerede forside.
Det har en meget funktionel tegnedel, som jeg synes er den bedste af de tre. Der gør det til en leg at indtegne selv et større anlæg. Sporskifter og blokke er nemme at få indtegnet (den nemmeste af de tre). Selve dannelsen af blokken og etablering af forbindelse til TBM er næsten den samme som for WDP. Det adskiller sig ved, at indtegning og -tastning af perronlængder, hastighedsreducering op opbremsning foregår meget enkelt v.h.a. “skydere”, som man kan trække ud i begge retninger over og under blokken for nedbremsning og standsning. Det giver et meget fint og enkelt overblik over den enkelte bloks funktioner. Det er programmets absolutte styrke. Dets samlede grafiske overblik er jeg derimod ikke så begejstret for, idet farver og blokkenes størrelser gør det vanskeligt at få et hurtigt overblik over trafikafviklingen, men det er helt og holdent en smagssag. Programmet kan nøjagtigt det samme som WDP, men det har nok søgt en mere intuitiv tilgang til mulighederne end WDP.
Hagen ved programmet er, at det er langt det dyreste af de tre, selvom man kan vælge en mindre version, men det reducerer jo så til gengæld mulighederne. Man får kun, hvad man betaler for. Nyeste version er 10.0. Prislejet ligger fra: Bronze-versionen på 132 Euro, Sølv koster 407 Euro og Guld-versionen 611 euro. Mere på https://www.freiwald.com/pages/index.html.
.
Afsluttende personlige betragtninger..!
Der er absolut tale om en spændende tilføjelse til modelbanehobbyen, hvis man beslutter sig for at anskaffe sig et program. Det er en mulighed, som giver udøveren nye og betydeligt udvidede muligheder til anlægget. Der er ikke tvivl om, at disse kan være et tiltrængt løft til den “gamle” bane i kælder eller på loft, hvis interessen ikke måtte være helt så glødende længere. Men, det er en ny og kompliceret verden, man træder ind i, og det bør man være forberedt på, selvom der naturligvis vil være store forskelligheder her grundet forskellig erfaring i omgangen med software. Men, man kan vel godt slå fast, at langt den overvejende del af os, hverken er programmøruddannede eller synderligt interesserede i, hvorfor det sker – men kun i at det sker ! Her synes jeg, at alle tre programmer kunne gøre mere i den intuitive retning. Tænk på Office-pakken, her er der ingen, som behøver at læse 1000 sider lange manualer først. OK, kompleksiteten er en anden – men alligevel. Tålmodighed er en nødvendig dyd i omgangen med disse programmer. Men, når man har “brudt koden”, er der betaling ved kasse 1, idet fornøjelsen er stor, når man ser sine tog (bemærk flertallet) tøffer rundt efter et nøje planlagt skema.
Her kommer jeg med en advarsel og min eneste anke imod programmerne, for det er jo ikke er meningen, at man, som i en biograf, skal sidde at studere skærmbilledet i timevis, mens man følger togenes vej rundt på anlæggets strækninger, for så kunne man jo ligeså godt have anskaffet sig et computerspil !
Det hører også med, at der findes andre programmer at få. Nogle af de mere populære er Rocrail og Panel Pro fra JMRI. Det sidste anvendes vist oftest i USA. Fordelene ved begge programmer er, at de er gratis. Hvor langt den fordel rækker, har jeg intet kendskab til, men der er intet, der tyder på, at det er et dårlige programmer. Rocrail synes at have flere ligheder med Itrain. Og manualerne er på engelsk – og det er faktisk ik’ så skidt endda !
.
Jeg selv valgte, efter mere end et års overvejelser, at anskaffe Windigipet’s 2021 Premiumversion. Det gjorde jeg, fordi jeg mener at have fået mest for pengene. Jeg kan ikke sige noget om, at det er det bedste, for valget er personligt ! Men jeg havde den bedste “kommunikation” med WDP’s tyske udtryk. Når jeg skriver det således, så skyldes det, at jeg tydeligt fornemmer en meget tysk tankegang bag programstrukturen, hvilket jeg godt kan lide. Det forekommer mig, at WDP har den strammeste af de tre. Itrain har måske den mest intuitive tilgang. Efter en måneds intens arbejde med det, kan jeg kun udtrykke, at jeg er glad for valget ! Prisen var ikke uden betydning, men sådan er det jo altid. Jeg fornemmer, at jeg har fået mest for pengene. Traincontroller er et flot program, men med sin meget høje pris på Guld-versionen, og jeg ville have den bedste udgave, er over 600 euro en høj pris. Næsten det dobbelte af prisen for Itrains flagskib ! Og 200 euro flere end, hvad man har kunnet anskaffe WDP til på messer og tilbud hos forhandlerne. For øjeblikket findes der ikke en manual på engelsk til WDP 2021, men der er udarbejdet en til 2018-udgaven, og den kommer man alligevel et stykke vej med.
.
En hurtig beslutningsmatrix: Hvis den røde pil går mod venstre, så kan du med fordel købe et program. Går den i overvejende grad stædigt mod højre, så lad være og anvend pengene på noget andet.
Bedømmelsesgrundlaget, som skrevet, er smalt, men jeg kunne jo have fyldt 20 – 30 sider med indtryk, som yderst få havde gidet at læse, hvorfor jeg har begrænset mig til dette hastige overblik, som i stedet skulle give læseren lyst til at forsøge selv at finde sit program, der vil give denne et “pas” til en helt ny og spændende facet af denne hobby, som man absolut ikke bør vælge fra. Tag det hele med ?