Så er den nye sæson gået i gang.. Endelig blev det efterår, så vi ikke længere skal finde på undskyldninger for ikke at deltage i havearbejdet, som f.eks. at slå græsset, hvad man jo sagtens kan undvære. Men, hvad ligger der foran os ? For et par weekender siden var et par klubmedlemmer en tur i Tømmerup for – for første gang – at se, hvad denne aktivitet havde at byde på. Ingen producenter eller forretninger havde fundet vej derop, så udvalget var nogle få, men nydelige modulanlæg og i overvejende grad private, som havde modeltog at sælge. Der var ikke så meget at se på bortset fra Jens Krogsgaard, der udstillede sine lille passion i form af et mindre Viessmann Car Motion anlæg, som styres af Windigipet. Meget nydeligt og inspirerende i al sin enkelhed, som viser, at man faktisk kan få rigtig meget ud af lidt plads. Det var fint. Se blot billederne.
Som man ser: Windigipet in action ! Car Motion er gået hen og blevet meget populært på meget kort tid. Og systemet udvikles hele tiden med utroligt flotte modeller og nye muligheder. Det ligger lidt tungt med at forstå, hvor populært det er i Danmark ? Systemet er især flot, når det anvendes sammen med modelbanen. Det giver en ganske særlig virkning. Det kræver meget plads – på den i forvejen begrænsede ? – så måske er det kun i klubregi, at det virkelig vil finde vej.
Efterårsudgaven af af messen i Rødovre er også overstået, helt som vanligt – ingen overraskelser !
Så har Dekas udgivet sit nye katalog for 2025/26, som byder på nyheder, og som vanligt lidt flest svenske. Dekas har måttet udsætte flere af sine udgivelser pga. træghed i salget, en afmatning som jf. en vidende kilde har ramt de fleste europæiske modeltogsproducenter. Det skulle angiveligt især være lokomotiverne, som er vanskeligere at sælge end vanligt, hvorimod salg af andre artikler ikke er ramt i samme grad. En forklaring kunne måske være, at priserne på et nyt lokomotiv er steget en hel del. Man kunne netop notere sig, at eksempelvis Märklin/Trix’s seneste nyhed, en BR 19, er prissat til 699 euro ! Man kan også lige nævne, at den nye CPE fra Dekas nu prissættes til 739 kr. Det er en meget høj udgift for langt de fleste!
Farvel til det trykte medie om modeljernbanen……Øv!
Udgivelser: Så er der stadig spørgsmålet om udgivelser af materiale om danske jernbaner og modelbanehobbyen. Det, er der ikke meget tilbage af, som redaktøren har beskrevet det i et tidligere indlæg. En del af årsagen er uden tvivl den, at der ikke er mere at skrive om (andet end kommentarer med ekstremt søvndyssende stemme ledsagende præsentationen af nye modeller). Samtlige lokomotiver, vogne, stationer mv. er vendt på papir adskillige gange. Her på redaktionen er vi kommet til den erkendelse, at “krybben ganske givet er tom” ! Derfor vil redaktøren søge ud i periferien af emneområdet i den kommende tid. Men, hvor meget der kan tilføjes. Det må vi se på. Det første eksempel bliver en artikel om Rigsbanerne i krig og disses manglende forberedelser på den. Et periferiemne ? Ja, absolut, men det kunne underholde og udvide den interesserede læsers viden om emnet, der ikke er skrevet ret meget om. Alligevel var det en overraskelse af de negative at læse, at LOKOMOTIVETs redaktør har besluttet sig for at indstille udgivelsen af sit årsskrift. Årsagen er begrundet i for få forbestillinger ! Det er meget ærgerligt, at det ikke udkommer længere, og dette udsagn skal ses i forlængelse af min ærgrelse over, at det trykte medie falder bort. Jeg begriber ikke, at modelbanerne ikke længere investerer i de trykte medier. Kan man dyrke denne hobby uden at læse om den bredt ? Redaktøren mener NEJ. Og en skærm er intet alternativ til bogen.
Et meget fint lille lokomotiv fra ESU !
ESU’s Br 80 sendtes på markedet i foråret. Det kunne beskues i al sin herlighed på messen i Dortmund. Det stod hurtigt klart for redaktøren, at sådan et lokomotiv måtte man have ! Det blev indkøbt hos Modelbahnshop Lippe, hvorefter det ankom til adressen et par dage senere. Lokomotivet er det sjoveste, det bedst udrustede, jeg nogensinde har haft i min besiddelse. Selve modellen er fremragende modelleret og udstyret med et utal af detaljer – meget smukt. Det har en helt fantastisk lyd med ekko-virkning. Hvorledes det er lykkedes for ESU at få plads til en dobbelt højttalere er næsten ubegribeligt. Det er udstyret med dynamisk damp i form af cylinderdamp og dampstød op ad skorstenen, som ser utrolig livagtigt ud. Påvirkes funktionstast 14, udstødes tydelig ekstra damp fra cylindrene og skorstenen for at symbolisere, at lokomotivet må lægge ekstra kræfter i sit arbejde. Det har også automatisk kobling, der fungerer sammen med alle bøjlekoblinger og Rocos standartkobling. Den er inkompatibel med Profikoblingen og Rocos kortkobling. Alt i alt et helt fantastisk lille lokomotiv, som det er meget underholdende af køre rundt med på modelbanen !
Snarlige artikler i Mosebanen:
En artikel i tekst og billeder om landskabsbygning.
Mosebanens redaktionsmedlem har begået denne fine artikel om landskabsbygningen på sit private anlæg i hjemmet. Den består af en beskrivelse af de metoder, som han gennem mange år – og via utallige anlæg – har udviklet, og som giver ham fine resultater. Mange fine fotos illustrerer metode og virkning.
En lidt anden type artikel….!
Rigsbanerne i krig og disses manglende forberedelser på den. Mosebanen leverer om kort tid en lidt længere artikel om jernbanerne i krig. Det drejer sig om den kolossale indsats som Reichsbahn leverede under den anden verdenskrig. Er det en artikel fra periferien ? Ja, det er det ganske givet, men når det “danske” synes udtømt, så bliver det i højere grad de personlige interesser, der slår igennem. Dette er en flig af dem. Helt grebet ud af luften er det ikke, for man kan en sjælden gang se fabrikanter som Roco og Märklin sende modeller på markedet af kamuflagemalede lokomotiver og ladvogne med Wehrmachtudstyr under presenning. Så det ses, men den store slagssucces bliver det ganske givet aldrig.
Også alligevel et genoptryk af denne artikel om en af DSB’s tidligere generaldirektører, som redaktøren ikke kunne stå for !
E. D. F. Terkelsen, generaldirektør for DSB fra (1945) – 1955
I serien af artikler fra det gamle jernbane Blad kommer et fund om generaldirektør Emil Terkelsen under overskriften: I anledning af… (Emil Terkelsens 80 års fødselsdag. Red.)
Under denne overskrift bragte Jernbane-Bladet i maj 1965 et interview med den nu 80 årige tidligere generaldirektør for DSB, Emil Terkelsen. Denne var blevet konstitueret generaldirektør i 1945, fordi den daværende kommunistiske trafikminister i befrielsesregeringen, Alfred Jensen, valgte af suspendere Peter Knutzen. Terkelsen udnævntes i 1948, og gik på pension i 1955. Han døede i 1967. Det var umuligt at finde et foto af Terkelsen, men der fandtes et billede af maleriet af ham i generaldirektoratet i ”Vingehjulet 1955. Samme kilde til billedet af den senere nævnte N. C. D. Johnsen.
Fh. gdr Emil Terkelsen… (fh gdr stod ikke for forhenværende gårdejer, men er datidens forkortelse for generaldirektør, red.)
Fyldte d. 28. april 80 år i hvilken anledning dagbladet Børsen bragte en samtale med E. Terkelsen. Vi har tidligere bragt samtaler med Terkelsen, men det har været om dennes jernbaneliv. Men her kom bla. noget om, at Terkelsen (ET) egentlig helst ville have været journalist. I øvrigt bemærker vi, at den bitterhed[1], hvormed ET forlod DSB for 10 år siden, synes at være forsvundet og afløst af glade minder om den svundne jernbanetid. – Hvorfor blev de ikke journalist: Jeg har jo sagt, at jeg skulle tjene penge. – Talte De ikke med redaktøren for Deres lokale avis ? De (journalisten) er jo ikke kendt i Vestjylland, kan jeg høre, og har navnlig ikke været det i halvfemserne ! Det er fornuftige folk, der bor derovre, det var det i hvert fald dengang. Om sommeren havde de ikke tid til at læse aviser, så derfor sagde de avisen af om sommeren. Og mor havde naturligvis slet ikke råd til at holde en avis, hverken sommer eller vinter. Gentofte-ulykken i maj 1897 vidste vi ikke noget om før flere dage efter, da vi rent rygtevis hørte om den.
– Hvorfra havde De så Deres romantiske kærlighed til pressen ? De skulle være skriftefar, de haler alting ud af mig! Jeg har virkelig en lille forbrydelse at tilstå. Mens jeg gik i skole i Tarm, tog jeg afsted med toget om morgenen, skiftede tog i Skjern, hvor der var en halv times ophold, passede så mine 6 skoletimer, hvorefter der var 4 timer til, der gik et tog hjemad. Dem tilbragte jeg med lektielæsning under en lærers tilsyn på skolen. På hjemvejen havde vi igen en halv times ophold på Skjern St., og samtidig ankom de københavnske morgenaviser. Der var en gammel aviskone, en naturaliseret polak, der lånte mig ”Politiken”, mens jeg ventede på stationen. Jeg skylder hende megen tak, hun bidrog jo til min opdragelse eller i hvert fald til min udvikling. Jeg læste om Dreyfus-sagen[2], og syntes, at nu var der da ikke retfærdighed til i verden mere. For få år siden gik jeg op på avissamlingen på universitetsbiblioteket for at kigge i de lokale aviser fra 1899-1900. Jeg ville se, om der stod noget om mine kammerater. Det gjorde der ikke. Men jeg konstaterede, at mange af de ting, der stod omtalt, dem huskede jeg, som var de sket i går.[3]
Vestjysk Psykologi
– Hvorfor blev De ikke journalist: De lærer vist aldrig at forstå noget! Kan de ikke begribe, at en lille vestjysk dreng, han tager ikke mod til sig og får ind til chefen i en helt fremmed verden og beder om en læreplads? Hvad skulle jeg have sagt, hvordan skulle jeg have gereret Mig ? Næh, ved vort bliver bondens søn bonde, skomagerens søn skomager og den afdøde stationsforstanders søn jernbanemand. Min fars efterfølger i Borris, stationsforstander Eriksen, var en hædersmand, endskønt han var stærkt grebet af Indre Mission. Jeg må sige til hans ros, at han aldrig prøvede at påvirke mig. Da jeg var 16 år, anskaffede jeg mig en elevkasket til 5 kr. og meldte mig til tjeneste hos ham. Han gav mig et fast håndtryk og sagde: ”Goddag, Emil, og velkommen! Herren velsigne din indgang og din udgang”. Jeg tror ikke, at der er mange trafikelever i dag, der har fået sådan en modtagelse. Men i mit tilfælde synes den at have været virksom.
– Og synes De stadig, at jernbanearbejdet var sjovt ? Ja, det kan de bande på ! Jeg ændrede det gamle bibelord ”I dit ansigts sved skal du æde dit brød” til ”I mit ansigts sved vil jeg æde mit brød”. Arbejdet var simpelthen min lyst !
Afdelingschef Johnsens 11. bud. (4)
– Har De også forståelse for mennesker, der kan nøjes med lidt mindre arbejde? Absolut – især i teorien. Flid er jo, som siger, en udmærket erstatningsegenskab, men et godt hoved er nu heller ikke dårligt. Men nu, jeg tænker over det, må jeg sige, at jeg også i praksis har vist nogen forståelse for livskunstnerne. Jeg kan huske engang, forholdsvis kort efter at jeg var blevet generaldirektør. Jeg havde mine faste modtagelsesdage, og en dag meldte der sig en stationsforstander, som jeg havde ventet aldrig mere at få nogen ulejlighed med, eftersom han jo frivilligt var blevet kørt ind på et sidespor og blevet chef for en landstation på Fyn. Men, nu sad han der altså, og efter at jeg havde udtrykt min glæde over at se ham, spurgte jeg, om der var noget, som jeg kunne gøre for ham. Det var der ikke, svarede han, men han var en hyggelig mand, og jeg tror, at sad og snakkede en halv time. Så gik han over gangen og indtil daværende trafikchef Johnsen, hvor han vist opnåede et par små favører. Men pludselig fortalte Johnsen mig bagefter – busede det ud af ham: ”De og Terkelsen er dog de to største idioter ved statsbanerne!”. Nu er Johnsen en mand, der efterlever det 11. bud, at ”Man soll sich nicht verblöffen lassen”, så han spurgte ganske koldblodigt: hvorfor dog det ? Og svaret var, som De kan tænke Dem, at Johnsen og jeg, vi mødte på kontoret en time tidligere end alle andre, og blev der en time længere, og når vi endelig gik hjem, havde vi en mappefuld sager med – ”mens jeg”, sagde den kloge mand fra Fyn, ”møder ved 9 tiden, ekspederer nogle få tog – de fleste kører jo heldigvis direkte forbi – nusser lidt på kontoret og i øvrigt passer min have og min middagssøvn!” Han fik lov at beholde sine små favører.
Vil de have et andet eksempel ? Jeg fik en dag besøg af en trafikkontrollør fra Langå, som gerne ville være stationsforstander i Bramminge. Nu er det jo ikke meningen med at træne folk op på så vigtige knudestationer som Langå for at gøre dem kvalificerede til at overtage store stationer som Aalborg eller Esbjerg – det er ikke meningen, siger jeg, at de så skal hoppe af i Bramminge. Så jeg spurgte ham, om han dog ikke fandt det klogere at blive i Langå lidt endnu, til der viste sig noget bedre. Hvis han nu havde svaret, at han havde en ganske særlig interesse i de jernbanetekniske opgaver i Bramminge, eller noget andet sludder i den retning, så havde han bestemt ikke fået sit ønske opfyldt. Men han var mig for klog. Han sagde, at han altid havde haft lyst til at fiske i Sneum å, og nu da Bramminge var ledig, oplevede han måske sit livs eneste chance for at få det ønske opfyldt! Den motivering og den ærlighed kunne jeg ikke stå for. Så De ser, at helt døv og blind for alt andet end arbejde er jeg dog heller ikke.
[1] Den bitterhed, artiklen referer til, bunder i, at Emil Terkelsen var meget bitter over at skulle gå på pension i 1955, en situation han ikke kunne håndtere. Han følte sig kasseret af velfærdssamfundet, og anklagede det for at nægte ældre retten til ”arbejdets velsignelse” !
[2] En falsk antisemitisk anklage om spionage til fordel for Tyskland rettet imod den jødisk franske officer Alfred Dreyfus. Denne tilbragte mange år på en Ø for straffefanger i Caribien. Det er de samme lejre bogen “Papillon”, som er filmatiseret med Steve Mc Queen i hovedrollen, beskriver.
[3] Det er uvist, hvad Terkelsen hentyder til af episoder, der måtte have givet anledning til omtale af disse ”kammerater”.
[4] Johnsen fulgte efter Terkelsen som Trafikchef i 1. distrikt, da denne blev udnævnt til generaldirektør. Johnsen havde haft en kometagtig karriere, fra han i 1931, 33 år gammel, blev udnævnt til overassistent for 2 år senere at ”springe” til Trafikinspektør af 2. grad. I 1937 udnævntes han til Trafikinspektør af 1. grad.