Om landskabsbygning del 1,5…en fortsat beretning…

For nyligt bragte vi en artikel om landskabsbygning på et privat anlæg. Den bragte en stribe billeder til illustration af én måde at skabe landskab på. Denne gang bringes endnu en række illustrative billeder fra et andet hjemmeanlæg med et tysk bjerglandskab som udgangspunkt. Det er en af klubbens dygtige byggere, Ole, som er i færd med at fremstille det. Redaktionen er ganske sikker på, at billederne vil inspirere læseren eller måske bare underholde denne. Dette anlæg er specielt udvalgt, fordi det trods sin relative lidenhed byder på flot landskab og glimrende kørselsmuligheder. Det er en kunst at kunne opbygge et så givende anlæg på så snæver plads. Derfor kan det tjene som inspiration til de mange modelbanere (sikkert de fleste?), som ikke råder over hverken kælder eller loft ! Denne billedkavalkade følger opbygningen af anlægget fra fundament, sporlægning med de ældre Fleischmann Profi-skinner og bygning af et landskab med bjerge og tunneller. Er der ikke noget om, at mange af os begyndte hobbyen lige netop med bjerge og tunneller ?

Oles plan:

Anlægget måler 200×170 cm på det bredeste og 200×130 cm på det smalleste, så et snit omkring de 3m2. Dertil et klædeskab på 100×60 cm og arbejdsbord på 120×60 cm. Rummet måler 285×250 cm altså godt 7m2.

Starten på det hele, fundamentet……

På billedet ovenfor ses fundamentets udformningen mellem de skjulte og de synlige spor. Nedenfor kommer bjergene til med broer og portaler……

Et mellemstadium til billede 1 (se Oles plan), set fra den anden side…En lille bjergstation med plads til kort motorvogn blev der plads til.

Det højre billede er et **billede 4**. Bemærk også “Back droppet”, som limet på bagvæggen og giver en god virkning.

Østende billede 2 med udkørselssignaler og forberedelser til opsætning af kære tråd.

Stadig “østende” **billede 2**, lidt ovenfra, med stationens udkørselssignaler, men nu ballast mellem sporene og det “rå-hvide” bjerg er kommet til.

Sådan blev bjerget bygget. Netværk og gips.

Den vigtige patinering af portalerne skete i tre tempi. Først en heldækkende brun farve. Med mørke brune farver males de enkelte sten i et tilfældigt mønster. Til sidst lægges en “Wash” hen over resultatet. Det sidste gøres bedst med en oliefarvebaseret mørk farve. Ellers genkender vi gode gamle Humbrol repræsenteret på bordet. Resultatet er nydeligt og meget virkelighedstro.

Så fortsætter opbygningen af det “Bayerske” anlæg. Huse kommer til, der smukt indpasses i det kuperede terræn.

**Billede 1**. Sammenlign med billedet ovenfor, (5 rækker oppe). Flot malet !

Se engang den fine dybdevirkning, som Ole har opnået ! Den opleves ved at kigge i retningen hen over stationen, de meget stejle bjerge og ned mod back droppet. Nu er der intens trafik på stationen.

Jeg synes, at vi skal have et lille overblik over, hvor snæver plads Ole har til rådighed, hvilket medvirker til at understrege, hvor dygtigt resultatet er!

Som man vil erkende, så er hver eneste cm2 udnyttet ! Bemærk det tæt pakkede arbejdsbord. Det ser ud som om, at det er nødvendigt, at Ole “trækker maven ind og holder vejret”, mens han sidder der. Men, der er præg af orden-system-og grundighed !

Hele den sidste serie på 5 billeder er fra området omkring **billede 4**.

Først var der ingen station, men den kom til. Ved stationen holder den typiske tyske skinnebus VT 98, der fik betegnelsen “sidebanernes frelser” således også på Oles sidebanestrækning. Så holder en VT 80 og en E 44 i afgangssporet med et pænt træk og sidst, nederste billede, en motorvogn på vej ind på stationen

Det er tanker, hvis jeg ellers kan lokke Ole til det, at opdatere med nye billeder frem til færdiggørelsen af anlægget. Mvh Redaktøren