Dette indlæg er inspireret af en debat på “Sporskiftet” om flere af elementerne, som er nævnt i overskriften. Jeg vil med et venligt smil på læben give udtryk for, at jeg synes, at debatten var en lille smule “konservativ”. Den har nok baggrund i den måde, vi anskuer hobbyens øjeblikkelige “tekniske niveau og behov” samt mulighederne for fremtidig udvikling og tilbud til modelbanen. Hvilke ingredienser skal modelbanehobbyen indeholde i fremtiden ? Nu står der i overskriften “fremskridt eller…?”, og disse ord antyder en tvivl, for der er ganske givet modelbanere derude, som ikke synes, at der er tale om “fremskridt” for hobbyen. Det kan der være mange årsager til, f.eks. at den digitale udvikling er meget kompleks, måske for kompleks, og at det tilsyneladende ikke bekymrer fabrikanterne, endsige motiverer dem til at forenkle tingene langt mere i retning af Plug-and-Play, end tilfældet er ? Prisen er sikkert også en årsag, for den digitale udvikling er meget kostbar. De digitale moduler, som sporskiftemoduler og tilbagemeldere, er meget dyre at anskaffe, og priserne på lokomotiverne stiger hurtigt. Måske er det derfor, at tilhængerne af den analoge tilgang til hobbyen er forblevet ganske stor, specielt i Tyskland. Lad os engang prøve at beskrive, hvorledes det gik til, at vi er her, hvor vi befinder os nu i “udviklingsspiralen”….
Men først lige spørgsmålet: “Kan man, hvis behov opstår, få hjælp til sin digitale “Quest”, hvorledes ligger det med det ? Jeg har undersøgt mulighederne hos en forhandler og en producent, der begge (tyske) lover al den hjælp, man måtte have brug for, hvis man blot kontakter dem. Læs resultatet af den meget lille forbrugerundersøgelse sidst i artiklen.
Fra begyndelsen og frem….
Jeg, og ganske givet mange af læserne, erindrer de gamle dage, dengang da hobbyen bestod af et par skinnekredse, sporskifter, et antal vogne og nogle lokomotiver, altsammen styret fra en centralt placeret transformator eller sågar flere. Vi husker de flotte blå transformatorer med den røde kontrollampe fra Märklin og den hvid/sorte fra HSV med den karakteristiske grønne lampe. Kørsel med flere lokomotiver ad gangen var ikke en given sag, og metoderne var ikke ukomplicerede. Så i slutning af 60’erne introducerede Märklin røggeneratoren i en BR 44 og i firmaets udgave af den danske litra N. Sådan én kom jeg til at eje, og fandt stor glæde ved af hælde røgvæske i skorstenen fra en lille rhombe-formet plastikampul. Meget røg blev det nu ikke til, men effekten var der, og imponerede alligevel !
Så gik der en årrække, og i løbet af 90’erne introducerede firmaerne deres versioner af den digitalt styrede modeljernbane. Der var tale om en revolution ! Intet mindre. De digitale muligheder sprængte rammerne for kørslen. Nu kunne vi køre med så mange lokomotiver ad gangen, som skinneplanen tillod. Vi blev samtidig underrettet om, at det hele pr. dags dato ville blive meget enklere, og vi ville især kunne befris for de utallige ledninger, som den analoge opstilling havde krævet. Tja, vi ved jo alle, at det sidste argument absolut ikke havde rod i virkeligheden. Faktisk gik det stik modsat. Flere ledninger og høj kompleksitet kom til at præge den digitale udvikling på modelbanen. Kompleksiteten er i alle årene forblevet høj..
Så kom den anden revolution i fra slutningen af nullerne, der bragte en ny generation af kraftige lyd-dekodere til damp- og diesellokomotiverne. I kraftig modsætning til USA blev lyd-dekoderne modtaget med en vis skepsis i Europa, og den rører stadig på sig – som senest på Sporskiftet..
Den tredje og foreløbigt seneste revolution er i gang i disse år, og den drejer sig om den dynamiske damp og den digitale kobling; begge er for alvor er på vej frem. Dynamisk damp er et indbygget avanceret røgsystem, der synkroniserer røg-/dampudstødningen med lokomotivets lyde og hastighed, og giver en meget realistisk effekt. I dag produceres de fleste damplokomotiver i en “premium-udgave” af fabrikanterne med dynamisk damp. Især udmærker ESU sig med fremragende tenderlokomotiver med alt tænkeligt udstyr monteret, tilmed cylinderdamp, der simulerer dampudslip fra cylindrene ved igangsætning. Diesellokomotiverne udstyres også med forbedret lyd, røg og digitalkoblinger. Jeg tøver ikke med at udråbe ESU’s lokomotiver til de fineste, der hidtil er blevet produceret. MEN, du får sandelig også lov til at betale for dem ! Jeg har anskaffet ESU’s BR 80 rangerlokomotiv, og det er sandelig fremragende – på alle punkter ! Mere om det senere, når jeg sammenligner det med Pikos BR 62 tenderlokomotiv i expert + udgaven.
Softwarestyring
Denne form for styring af modelbanen vinder frem i disse år. Eksempelvis er den tyske modelbanesoftware “Windigipet” blevet pænt stor på det danske marked, og det er blevet bemærket dernede. Dele af manualen udsendes nu på dansk ! Jo, det er faktisk opsigtsvækkende, at en så lille sprogstamme, som den danske, nyder den fordel. Som beskrevet i en tidligere artikel i Mosebanen, er der naturligvis flere alternativer til Windigipet, men fælles for dem alle gælder, at de løfter hobbyen til nye højder, og tilbyder muligheder, som var umulige for blot 10 år siden. Hvad er det så, at de gør? De giver muligheden for et aktivitetsniveau, som udnytter de digitale køremuligheder anderledes effektivt, end hvis man begrænsede sig til sin enkelte håndkontrol. Man kan vel udtrykke det på den måde, at man får et par “virtuelle hjælpere” til at trafikere modelbanen. Hvis man ikke ønsker at betale den relativt høje pris for softwaren, så findes der en gratis mulighed i form af Rocrail, som er ret populær, og der findes megen hjælp og inspiration til dette system på nettet. Se f.eks. “märklin of sweden”, der har et indlæg om netop det. Softwaren løfter ganske enkelt hobbyen op på et nyt niveau !
Tag imod den spændende udvikling med de nye digitale muligheder….
For snart mange år siden havde vi i KMK et par medlemmer, som havde fået den fikse ide, at siden vi altid kørte i dagslys med vore lokomotiver, var der ingen grund til at have lys på dem, hvorefter de møjsommeligt klippede ledningerne til lyskilderne over ? Hvorfor de ikke blot slukkede for lyset, melder historien ikke noget om. Men de havde i hvert fald grundigt afskåret sig fra at udnytte effekten senere hen, hvis behovet meldte sig.
Det samme argument kan vi tage i anvendelse, når det gælder lyd og røg. Begge dele har nået så højt et niveau, at de virkelig forøger oplevelsen under kørslen. Når vi nu med stor omhu udstyrer modelbanen med huse, signaler, belysning og trækkraft i epokenære udførelser, hvorfor så udelukke ægte lyd og røg fra den samlede oplevelse, som disse to elementer var en definerende del af hos forbilledet ? Det er synd, for det har bestemt sine meget underholdende øjeblikke. OG lokomotivets lyd er da en væsentlige del af dets identitet, en identitet som vi på alle andre felter udvikler og hylder. Nuvel, at lytte til (og dufte) effekterne kan forstyrre i længden. Men, så sluk for dem. Lidt senere kommer lysten til at lytte tilbage, og så kan de slås til igen. ESU har udviklet en helt ny højttaler til deres kommende udgave af en V 100 fra DR, der har en ny type membran til lyddannelsen – en fremragende nyskabelse, der i den grad imponerer “lytteren”. Find den på nettet, det er en oplevelse. Det samme argument dækker den dynamiske røg, som er tilsvarende imponerende og beskrivende for lokomotivets arbejde. Angående lyden, vil jeg anbefale, at man besøger Kælderkøbing, og ser Jens’ video om sit arbejde med at installere lyd på sine ældre maskiner. Absolut (som altid) et kig værd. Til sidst bør det atter fremhæves, at alle disse “snilde” kapaciteter ikke uddeles gratis som en moderne slags velgørenhed ! Nej, den negative side er – set herfra – at priserne på det enkelte lokomotiv med hele “udstyret” er blevet meget høj ! 600 euro er ikke længere uset, og det har da også forlydt, at salget af disse superlokomotiver ikke er uden problemer. Men, når man nu har haft spenderbukserne på, så nyd dog de fortrinlige og underholdende muligheder !
Lad os betragte to fantastiske maskiners digitale kvaliteter:
BR 80 fra ESU vs. BR 62 fra PIKO
Begge de viste lokomotiver repræsenterer det seneste og ypperste udviklingstrin for HO lokomotiver. De er udstyret med hele paletten af flot lyd, dynamisk damp og digitalkobling. ESU’s lyd er dog bedst med et mulehår (utroligt for så småt et loko), og det er tilmed udstyret med cylinderdamp.
De er begge meget velkørende, om end jeg til at begynde med måtte kæmpe lidt med PIKOs dekoder, som er indrettet en lille smule anderledes end ESUs. PIKO har udstyret sin xp 5.1 dekoder med et væld af forskellige “accelerations- og bremsekategorier, som til at begynde med synes både unødvendige og unødigt komplicerede. Men man finder hurtigt ud af det, da Piko på YouTube udsender “Digital leicht gemacht”, som forklarer disse specialiteter grundigt.
Lokomotivernes lyd er i top med det lille plus til ESUs, fordi den lyd har en stor dybde og nærmest med et mindre ekko. Samtidig har ESU formået at udvikle en lyd-ramme for lokomotivet, som dækker den periode, hvor det henstår på ventesporet. Det er virkeligt underholdende og meget autentisk. Og det er vel sagen i en nøddeskal.
De to lokomotivers bud på dynamisk røg er også lidt forskellig, da PIKOs fremtræder noget svagere. Den har ikke ESUs intensitet. Også på dette område synes ESU at have et lille forspring til de øvrige producenter. Man kan naturligvis altid diskutere, om man er interesseret i røgeffekterne, men jeg synes, at de er meget morsomme at betragte, mens der rangeres. Heldigvis kan man slukke for dem, når de ikke længere bidrager til underholdningen. OG så kan man slå dem til igen, når lysten melder sig. Meget underholdende. Jeg begriber ikke, dem, som kan få sig selv til at fravælge noget så livagtigt.
Den digitale kobling – seneste tilbud på digitale færdigheder…
Konklusionen er, at begge lokomotiver er udført med alle tænkelige filigrane detaljer påsat kedlen. Intet er blot indstøbt, som vi så det (og var tilfredse med) tidligere. Utroligt, så langt man er nået. Sammenfattende kan man sige, at dette niveau “tvinger” andre firmaer til at følge med. Man kan næppe længere sende en rangermaskine på markedet uden digitalkobling eller i hvert fald med muligheden for at eftermontere én. Jeg bør understrege, at jeg også er meget glad for PIKO’s BR 62, det må endelig ikke misforstås i løbet af beskrivelserne. Det er en meget fin maskine. Kørselsmæssigt fuldt ud på højde med ESU !
Den MEGET lille forbrugerundersøgelse
Resultatet af undersøgelse om mulighederne for hjælp hos forhandlere (udenlandske) og en producent PIKO, kan udtrykkes kort: INGEN hjælp at hente. Jeg erkendte et problem med PIKO’s digitale kobling. Jeg sendte en mail til PIKO, der beskrev problemet. INTET svar, hvilket er urimeligt, når nu de vedlagte dokumenter ved lokomotivet, klart lover, at de er klar til at yde den hjælp, som køberen måtte have brug for ! Men, det er altså ikke (altid?) tilfældet. Jeg sendte samme mail til den tyske forhandler, hvor jeg til meget fordelagtige priser har købt begge lokomotiver. Det var et ægte “goddag-mand-økseskaft” svar, jeg modtog. Man svarede, at det var rigtigt, at der kunne være problemer med at koble. OK, og hvad så ? Det er ellers en meget udmærket forhandler. Men man skal være opmærksom på denne mulige konsekvens af køb i udlandet, selvom problemer med denne forhandler afgjort hører til sjældenhederne.
Jeg vil understrege, at der er mere og bedre hjælp at hente hos danske forhandlere, men de ting, som jeg skal bruge, forhandles som oftest ikke i DK.