For en en små 10 år siden besøgte Mosebanens redaktør Heljan i Søndersø. Kim Nannestad stillede sig velvilligt til disposition for et interview. Pudsigt nok “advarede en Insider” mig om ikke at stille spørgsmål om hverken jernbanehistorie m.h.p. valg af modelmuligheder eller jernbanehobbyen i almindelighed. Det interesserer ikke, var begrundelsen ! Det, som interesserer, er alene salgskurvens stigningstakt, meget firkantet udtrykt. Det kom bag på redaktøren, som levede i forvisningen om, at man producerede modeltog som en del af en passion og interesse for modeljernbanen ! Hertil vil jeg straks tilføje, at det er min overbevisning, at nu afdøde Jan Nannestad absolut (også) drev virksomheden af stor interesse for modeljernbanehobbyen. Sidste år mødte jeg Kim Nannestad på Intermodelbau messen i Dortmund. Ikke som Heljans repræsentant, men som repræsentant, og direktør, for Kato i Europa, et job, som han, med egne ord, var blevet “Headhuntet” til ! Det gav naturligvis anledning til overvejelser, der for mig gik ud på, at han da ikke kunne have tid til både at være direktør på fuld tid i Heljan og Kato, der satser på at vokse sig stor på det europæiske marked. Ekspansion koster arbejde, stort engagement og ikke mindst tid for en direktør på det niveau. Så jeg sagde til mig selv, at denne udvikling kun kunne ske på Heljans bekostning. Og det kom ganske givet til at holde stik, om end det ikke behøver at udgøre den fulde forklaring. Heljan har jo i de seneste 10-15 år ført en ret tilbageholdende tilværelse på det danske marked og oplevet et pres på det britiske marked, hvor en del modeljernbanere har klaget over manglende kvalitet i Heljans produkter sammenholdt med en for dette marked meget høj prissætning.
Som sagerne står, eller som de nye ejere har meldt ud, så eksisterer Heljan fortsat, men eksisterer Heljan også for det danske marked ? Og det er vel spørgsmålet. Kigger vi tilbage på de seneste 10-15 år, så har Heljan bestemt ikke gjort meget væsen af sig i DK efter en gylden periode, som Heljan selv havde indledt, og som i mange år var til glæde for (de fleste af) os. Men selv da Heljan var på sit højeste, levede firmaet ikke en ubekymret tilværelse, da kritik og bebrejdelser ofte ledsagede de mange modeller, som de sendte på markedet. Det var især AC-kørerne, som førte an i kritikken, da mange af Heljans AC-lokomotiver vitterligt gav problemer. Men i det hele taget var problemerne mange. Man behøver blot tænke tilbage på P-maskinens forløber, E-maskinens mange knuder, Pr maskinens uheldige tandhjul, hvorfor skulle man absolut banke knoerne i bordpladen med en vis kraft for af fjerne overdelen på både My og Mo modellerne, hvorfor anvendte Heljan ikke skruer, som alle andre producenter og hvorfor blev det navnkundige lyntog fra 1935 produceret i så dårlig en kvalitet – endda to gange – osv. ! Det var problemstillinger, som Heljan nemt kunne og burde have undgået. Man stod tilbage med opfattelsen, at Heljan var ligeglad med kritikken både den berettigede og uberettigede. Hvorfor lyttede man ikke ? Man var selvfølgelig også uheldige ind imellem. Tænk på Frichs’ My’ere, som kun solgte dårligt, og hvor man gerådede ud i diskussioner om, at visse dele af kundesegmentet undlod at købe modellerne, når de kom på markedet, men “lurepassede” og afventede prisnedsættelser på fremtidige udsalg. Paradoksalt nok, sendte Heljan på samme tid meget fine person- og godsvogne på markedet. Det var modeller, som stadig “holder” og sagtens kan anvendes side om side med nyere udgaver. Det gav også anledning til undren. Man kunne jo godt ovre i Søndersø ! Jeg tror, at jeg vil citere en englænder, som udtalte: Heljans produkter var altid “a mixed bag”; når produkterne holdt, var de både gode og holdbare, når de svigtede, var de meget dårlige og upålidelige ! Det rammer faktisk meget godt. Jeg vil dog tilføje, at jeg har mange af deres Mo’er, My og Mx’ere, og de kører stadig fortrinligt, og har aldrig givet mig problemer, jeg ikke selv har været med til at forårsage !
Et citat, Jürgen Lindner, forretningsfører hos ESU, på spørgsmålet: “Hvad betyder det, hvis lydeffekterne mangler til et ESU-lokomotiv. Svar: “Det er som en wienerschnitzel uden brasekartofler” !
Hvad siger fremtiden, vil Heljan blive savnet ?
Fremtiden er i bedste fald uvis, og det er stadig temmelig utydeligt, hvorledes Accurascale vil begå sig på det danske marked. Men Frichs’ firkantede kommer sandsynligvis på et tidspunkt, men derefter kan vi givet vis spejde længe og inderligt ud i horisonten efter nye projekter. Der vil være meget langt imellem dem – hvis overhovedet. Og så kan det nok være lige meget. Der skal være lidt dynamik i nyudgivelserne, ellers kigger man sig vel om efter noget andet. Jeg selv er skiftet til tysk epoke II og tidlig III, men det er jo helt personlige valg. Et argument, som er lanceret i debatten, er, at vi nu må slutte op om Heljan (købe produkterne?) for at sikre en fremtidig interesse hos de nye ejere ! Ja, men så må disse i for alle klare vendinger fremlægge et koncept for sit fremtidige virke på det danske marked, og beskrive, hvad det agter at gøre for at forbedre produkternes kvalitet (og hyppighed?) – ligesom for de britiske produkter ! Og indtil videre modtager man dagligt mail med information om salg af massevis af britiske Heljan-maskiner. Der har sikkert ikke været tid til at luge ud i mailadresserne i Heljan arkiv. Hvem i dette land interesserer sig for britisk OO – mon ?
Hvor stiller det hobbyen i de kommende år ? Ja, der er “kun” Dekas tilbage, og det er vel også et udtryk for, hvad det lille marked i Sverige og Danmark kan rumme. Der er ikke længere plads til initiativer, som rækker ud over Kasper Bangs. Det er ikke længere tid til Heljan, Hobby Trade, McK og Dekas i front med et sprudlende udvalg af nye produkter og initiativer hvert år, som vi oplevede det tidligere. Og Dekas forårskatalog bringer desværre ikke det gode modelbanehumør tilbage. Det bliver mere og mere “svensk”, hvilket sikkert er godt for indtjeningen, men for epoke III-folket (og andre?) er det slut. Mere er der vel næppe at tilføje andet, end man kan læne sig tilbage og fryde sig over, at man fik oplevet eldoradoet i perioden ca. 1997 – 2010 ! Personligt, har jeg for længst taget afsked med Heljan !
Alle fotos af redaktøren.