Som det tydeligt fremgår af ovenstående billede, var det kedeligt syn, der mødte øjnene hos det klubmedlem, som i vinteren 2022/23 havde sat sig for at genopbygge klubbens vigtige færge “Fyn”.
Den var blevet til en hel del år tidligere, da klubben stadig førte en mindre opløftende tilværelse i Karlemoseparken, som den senere måtte forlade. Færgen havde lidt overlast under flytningen til klubbens nye lokaler. Den var for så vidt bygget på udmærket vis af et tidligere medlem af klubben, selv om der tydeligvis var foretaget en hel del uheldige kompromisser i løbet af færgens bygning. Disse kom til at hævne sig i forbindelse med renoveringen, og enkelte af dem kunne kun udbedres delvist. Det er altid lettere at bygge tingene korrekt første gang.
Men, hvorfor havde klubben overhovedet brug for en færge ? Naturligvis, fordi den for en tre år siden gik hen og blev en vigtig del af vores nye og ambitiøse sporplan i de nye klublokaler. Sporplanen, der kan studeres under “om KMK og klubbens modulanlæg”, udgår fra “Korsør”, der med sin store færgehavn udgør planens største station og naturlige udgangspunkt. Nu opstod der overvejelser i klubben om, hvorledes færgen fremtidigt skulle anvendes: Skulle den blot henligge i sit leje som en nydelig imponator, hvis væsentligste formål – som død kulisse – ville være, at besøgende kunne sige: “Nej, hvor er den flot!”, eller skulle den indgå som en levende kulisse i sporplanen. Heldigvis besluttede vi os ret hurtigt for det sidste, hvilket ikke mindst blev hjulpet på vej af et ønske om at opbygge en “togelevator” a la den, som forefindes henne i Jens Krogsgaards innovative “Kælderkøbing”. Vi fik hurtigt den geniale ide at lade færge og togelevator “smelte” sammen til én enhed. Hvorledes nu det ? Jo, vi skar simpelthen et hul i færgens styrbordsside, (se billedet nedenfor), som ikke kan ses i færgelejet. Ud ad den opståede åbning, har vi trukket det venstre færgespor, som delvis skjult føres hen til togelevatorens rangerbanegård. Her opstilles/hentes/parkeres de togstammer, som enten “kommer ind” med færgen og kører fra borde til Korsør færgehavn eller de færgetræk, som skal “udskiftes”. Således opnår vi, at det ikke er den samme togstamme, som køres ombord på færgen fra færgehavnen, og den stamme som “ankommer” med den. Snildt greb. Se diagrammet.
I venstre side af diagrammet er togelevatoren skitseret, derefter følger et rangerområde, hvor togstammerne til/fra færgen behandles. Herfra kører de ind i elevatoren og forbliver der, indtil de skal anvendes igen evt. jf. klubbens køreplaner, eller køres til færgen via det skjulte spor som “ankommende tog”. Typisk vil der være tale om de internationale ekspresser og landsdelstogene, der holder i elevatoren i faste oprangeringer. Togstammerne fra elevatoren bevæger sig derefter igennem rangerterrænnet, hvor vi har rangermaskine 1 med digitalkoblinger til den opgave, usete frem til færgedækket, og trykkes ind på færgen via åbningen i styrbordsside, hvor rangermaskine 1 afleverer den/dem; maskinen forbliver “gemt” bag færgen. Foran færgen, ved færgeklappen, står rangermaskine 2 klar til at trække togstammen/-erne ind på færgestationen, og vupti, et helt nyt tog dukker op som trold-af-æske. Rangermaskine 2 kan efterfølgende trykke de togstammer ind på færgen, som skal med denne “færgeafgang”. Inde bag færgen venter, som skrevet, rangermaskine 1, der trækker den samlede togstamme tilbage til elevatoren, hvor den udskiftes til en “ny” jf. køreplanen. På denne snilde måde har vi skaffet os en arbejdende færge, hvor vi har mulighed for i ønsket omfang at veksle færgetrækket. På den måde undgår vi helt at trække samme stamme ud ad færgen, som vi lige har sat derind – det ville være for kedeligt ! Derfor var det vigtigt for os at få færgen renoveret.
Så gik værftsarbejderne i gang – det var en hård start!
Færgen var, som skrevet, bygget for mange år siden, og var egentlig ikke nogen i alle henseender dårligt bygget færge, men der ikke var kælet for detaljen, og der var ustyrligt mange “limfingre” rundt omkring, og der var anvendt forkert maling flere steder. Man bør aldrig-aldrig anvende akryl oven på enamel ! Siderne var først på operationsbordet. Et stort slibearbejde forestod.
Nok var arbejdet med at slibe dele til stort, for delene passede ikke sammen, så de skulle slibes og skæres til for atter at passe de rigtige steder, hvad de absolut ikke gjorde ved arbejdets begyndelse, men værre endnu var, at færgen var skæv ikke blot èt sted midtskibs, nej den var skæv 2 steder på langs. Hvad hulen stiller man op med så mange skævheder? Endvidere var færgesiderne fremstillet af alt for tynde plade i alle planer, som var så tynde, at de intet tålte, knap nok slibning. Mange plader måtte derfor udskiftes, hvilket øgede behovet for tilpasninger. Beslutningen blev at overskære færgen på de to håbløst skæve steder og sætte dem rigtigt sammen igen. Jeg var helt på det rene med, at det var et voldsomt indgreb, som ville berede nye problemer. Og det gjorde de også, men først senere, for tilpasningen hjalp, og færgen blev (næsten) lige. “Straffen” kom, da de øvrige dæk skulle tilpasses, som konsekvenser af mine valg vedrørende genopretningen af færgens rette profil. Øverste dæk måtte (også) skæres over to steder for at passe med mellemdækket, der havde været skævt i forhold til vogndækket. Altså skævheder i alle færgens dæk. Men, alle trængslerne blev overvundet til sidst, og en pæn færge blev resultatet af alle anstrengelserne.
Man kan læse en mere detaljeret beretning om færgens renovation på siden “om KMK og klubbens modulanlæg” aller nederst.
Mvh
Redaktionen