Knap havde vi modtaget CM-vognen fra Dekas, førend endnu en personvogn dukkede op i sortimentet. Det viste sig at være en CO vogn, og endda en af de mere sjældne af slagsen. Jeg vil heller ikke denne gang gennemgå vognens historie, men henvise til Dekas hjemmeside, hvor Ulrik Tarp giver den. Jeg vil dog komme med et par supplerende bemærkninger. CO vognen var et resultat af, hvad bla. Torben Andersen (TA) har betegnet som det “store ombygningscirkus”, der var et meget langstrakt forløb fra 1928-1957, og vognklassereformen af 1934., hvilket CM vognen også var det. Det er en ganske rammende betegnelse for en periode, hvor DSB foretog et større antal ombygninger af ældre vogne til nye opdaterede personvogne. CO vognen blev (for disse 4 numre) til af CX vogne. Litra CO kom i hele 14 udgaver, som angivet på “Jernbanen.dk” eller i alt 76 vogne. Det var således et temmelig pudsigt litra. TA anfører i sin bog om DSB’s personvogne, at CO vognen var designet til den københavnske nærtrafik, hvor den ikke rigtig slog til, DSB anvendte hellere CR vognen og senere litra CL til den opgave. Men, den anvendtes også der, se nedenfor.
CO vognen tjente sin tid i lokaltogene sammen med CP og CM vognene. De fleste CO vogne kørte, jf. TA, i 1. distrikt på Sjælland, især på kystbanen, men kigger vi på året 1957/58 befandt de 4 CO’ere, som Dekas har produceret, sig i 2. distrikt sammen med CM’erne.
Er der så tale om en vellykket model af een type CO vogn ? Ja, absolut. Kig på billederne og døm selv. Dekas’ model “siger absolut CO” ingen tvivl om det. Vognen er af helt samme standard og opbygning som CM vognen, og den vinrøde farve er den samme, bogierne er også de samme i “træ- og metalbogier”, og vognkassen er med og uden inddækning, hvad man næppe bemærker ved første øjekast, måske slet ikke ? Taget og vognkassen er støbt i et, hvilket jeg er ganske tilfreds med. Taget er malet i en mellemgrå farve, som sikkert passer udmærket til en vogn, som har nogle år på bagen. Når man betragter farvebilleder fra epoke III af vogne, som de så ud til lige efter at have forladt Centralværkstedet, virker tagene noget lysere. Tagets tagpapbaner forekommer mig denne gang at være en anelse for kraftigt trukket op, de er blevet lidt “tykke” i det. Undervognen sidder klipset op i vognkassen sammen med apteringen, som er meget nydelig – som altid. Meget flot og overbevisende lavet. Skal man skille vognen ad, så skal man til “at lege Heljan” forstået på den måde, at så skal man med neglene trække ud i vognsiderne, for at undervognen kan dumpe ud på bordet eller (bedre) ned i hænderne. Men, det er ingen stor operation, og strømoptagene er af samme type som på CM ‘en. Så det er nemt for DCC kørerne at få lys i vognen. Helt så enkelt synes det ikke at være for AC folket, for hvor anbringer man lige sin slæbesko ? Ja, jeg ved det ikke, men jeg kører jo også DCC. Det forekommer mig ud fra en overfladisk betragtning at være svært at være en glad AC-mand i den situation ! Her kunne Dekas godt hjælpe AC-folkene lidt på vej med en anvisning på metode og materialer. Det ville være hjælpsomt !
Undervognen er uhyre detaljeret, jeg har ikke set så detaljerede undervogne tidligere, som i forbindelse med CO/CM udgaverne. Beskriftningen på vognen er smukt tilføjet og uhyre filigran, så der skal lup til for at læse skiltene, men det lader sig gøre. Herunder vognens revisionsdato, som på mit eksemplar er juni 1955, hvilket passer fint med tidsangivelsen på den nydelige æske. Bogierne er i top, som sidst, og er monteret med skruer til at holde dem på plads. Udmærket. Der er gods i CO vognen, som vejer 154 gr., og den føles tung. CP vognen fra Heljan vejer til sammenligning 139 gr. Man kan godt mærke forskellen. (CM vejer ind for 160 gr.).
Modellen har fået pladehjul monteret, men billederne på Dekas’ flyer med vognhistorien (2651 0g 2653) viser, at vognene, i hvert fald på et tidspunkt, var udstyret med stjernehjul. Disse stjernehjulene ville virkelig have klædt modellen, havde Dekas monteret dem fra starten. I hvert fald burde de tilbydes til køb, så vi selv kan eftermontere dem.
Jeg synes, at det tjener modellen godt af få malet bogierne og dampvarmeslagen snavset brune, se billedet nedenfor. Især er det vigtigt med slangen, da den på billeder af vognen (ikke modellen) er meget fremtrædende, og det kræver, at den bliver malet for at opnå den effekt på modellen. Ellers forsvinder den midt i alt det sorte. Det er den vildeste patinering, jeg kan få mig selv til at udføre. Andre er sikkert modigere.
Konklusionen er, at Dekas atter har sendt en meget fin og vellykket model på markedet. Men, så kommer mit spørgsmål: Kunne man have ønsket sig en anden repræsentant for dette litra blandt de mange varianter? Efter min mening ja, idet det havde været noget mere interessant med en af varianterne med det lille karakteristiske og i øjenfaldende vindue, eksempelvis som for 2552-2554, en vogn, der med sit asymmetriske udseende, ville have været et mere spændende valg. To af disse vogne solgtes også til HFHJ ! Den valgte udgave glider ligesom i et sammen de CP’ere, som vi sikkert har stående på modelbanen. (Ulrik Tarp antyder ligheden i sin beskrivelse af vognens oprindelse). Den anden version ville have brudt ensartetheden og set langt mere eksotisk ud. Et andet eksempel herpå var AL vognen, da den i sin tid udsendtes af McK. Den brød uniformiteten på fin vis. Sådan er meninger og behov jo så forskellige.
Det samme ville gøre sig gældende, og det synes jeg, Dekas bør tænke over til næste gang, hvis Dekas ændrede lidt på den vinrøde farve engang imellem. Når man ser farvebilleder af DSB’s vinrøde personvogne i 50’erne og 60’erne, var farvevarianter et meget tydeligt karakteristika, hvorfor ikke på modelbanen ? Man kan naturligvis selv begynde at patinere sine vogne og i løbet af den proces “blege” vognenes farve, det er muligt. Jeg har nu ikke nerver til det med en vognpris på næsten kr. 700,- . Så Dekas, lad os på alle måder få lidt mere variation i vognparken. Men, absolut en varm tak også for denne vogn – værre er det bestemt ikke efter turen “ned i bagerst i syæsken” !
Mvh
Mosebanens redaktionen