Et besøg i “Kælderkøbing”, det digitale kraftcentrum i Nordsjælland.
Gak til myren, se dens færden, og bliv vis ! Det Gamle Testamente
Fotos: Henrik Donby
Mosebanen har atter besøgt et af modelbanehobbyens fyrtårne for derigennem at beskrive hobbyens mangfoldighed. Betegnelsen “fyrtårne” defineres, som modelbanepersonligheder, der har udført spektakulære ting inden for hobbyen, det være sig som skribent, producent eller anlægsbygger. De skal have udrettet unikke ting til hobbyens udbredelse og udvikling. Denne betegnelse dækker Jens Krogsgaard i rigt mål , der på relativt begrænset plads i sin kælder har formået at få bygget et anlæg, der på flere måder påkalder sig stor opmærksomhed. Det er årsagerne hertil, som er formålet med beskrivelserne i denne tekst. Og fordi Jens har skabt så megen god reklame for vores hobby, var han et naturligt valg i rækken af nøje udvalgte personligheder til interview.
Normalt ville jeg have lagt ud med at beskrive den interviewedes opvækst, ungdom og uddannelse, men det vil jeg gå meget let hen over denne gang, fordi læseren lige så godt kan læse den fuldstændige information inde på Jens’ egen hjemmeside, hvor alle disse interessante informationer er lagt op.
Jeg begynder derfor i nutiden!
Jeg kan begynde med at slå fast, at Jens’ valg af modelhobbyen ikke er af nyere dato, da interessen har været der, siden han var barn i sin familie sammen med en broder. De anskaffede sig Märklin modeltog, som de fleste af os gjorde det dengang. Den dag, én gang om året, da det nye Märklinkatalog dukkede op, var en sand festdag. De fleste af os voksede op med Märklins attråede, men også dyre produkter. Hen ad vejen skiftede nogle af os til andre mærker som Fleischmann eller Roco, men ikke Jens, som lige siden har holdt fast i sit valg.
Naturligvis kunne hobbyen ikke plejes så intensivt i løbet af uddannelsen, travle arbejdsdage og pleje af familie med to børn. Men, da Jens’ børn var flyttet hjemmefra, og han blev pensioneret, kom hobbyen op i et noget højere gear, tør det nok antydes. Det var her, at de “særlige” begivenheder tog deres begyndelse. Jeg er temmelig sikker på, at langt de fleste af os ikke valgte Jens’ vej, da vi på dette tidspunkt i tilværelsen valgte at genoptage hobbyen !
Vi, der er vokset op i den analoge verden, har vel altid haft et mere eller mindre anstrengt forhold til de nye digitale muligheders hårde krav om viden om disse langt fra ukomplicerede forhold, der følger med. For i vores forestillingsverden drømte vi især om de store banegårde, komplicerede sporplaner og smukke landskaber ! Nogle af os drømte tillige om lange internationale ekspresser. De digitale muligheder var man nok opmærksom på, men de prioriteredes ikke helt så højt – i hvert fald til at begynde med.
Her skiller Jens sig afgørende ud fra den almindelige flok af troende modelbanere !
Da han er bidt af teknik/IT, valgte han i stedet – ret atypisk – at prioritere de digitale muligheder højt – om ikke øverst. Det betød ikke, at Jens fravalgte alle de andre “discipliner”, men den digitale teknik med dens muligheder gik lige i hjertekulen på ham ! Han kastede sig ud i de digitale muligheder, som blev hovedsigtet med hobbyen.
Her spiller Jens’ uddannelse og arbejdsliv tydeligvis ind. Jens blev IT-teknikker og vild med computere i en tidlig alder. Det sidste kan man forvisse sig om ved besøg i hjemmet. Der er rigtig mange computere! Den tekniske interesse førte ham på kursus hos Theis i “Togcenter Gentofte” , hvor han ved et tilfælde blev “smittet” af en farlig virus bærende navnet Win-Digipet. Noget tyder på, at er man først ramt af den, er der intet at stille op, og er man særlig “uheldig”, og det var Jens, så er sygdommen livsvarig. På billedet ovenfor kan læseren beskue et par af de mange skærme, som Jens arbejder med. Hvis regeringen kommer igennem med et lovforslag om at begrænse skærmtiden for unge mennesker (og pensionister) vil det ramme Jens hårdt !
Man kan godt, uden på nogen måde at genere ham, karakterisere hans indgangsvinkel til hobbyen, som en smule utraditionel, da den digitale tynge er stor. Det utraditionelle i valget underbygges af det faktum, at Jens har valgt at se helt bort fra epokeinddelingen som rettesnor. For langt de fleste af os andre er det et væsentligt styrende begreb, der udover at sikre mod uhæmmede materielindkøb, er med at sikre det tidsmæssige samspil mellem landskabet, bybilledet, togmateriellet og udformningen af køreplaner, hvis den disciplin måtte komme til. Her agerer Jens spontant ud fra sin – kan man godt hævde – helt egen rettesnor. Hvis Jens kan lide et bestemt lokomotiv, så køber han det, og er glad for det, og så kan tid, sted og anvendelse være aldeles lige meget. Det må nu slet ikke tolkes som om, at det totale anarki hersker på anlægget, for det er absolut ikke tilfældet. Der er blot tale om en bevidst valgt epokefleksibilitet. Og den er absolut ikke uspændende, hvorfor man kan opleve en litra EB køre lystigt rundt sammen med en litra E et sted der landskabsmæssigt godt kunne være det sydlige Tyskland. Før vi “fundamentalister” begynder at rynke på næsen, skal vi huske på, at vi bryster os af, at vores hobby er både mangfoldig og for alle. Som en konsekvens heraf, er den vel også rummelig ? Det gælder om glæden ved hobbyen, og her tårner Jens op, for hans umiddelbare glæde ved sin hobby er inspirerende og glædelig at stifte bekendtskab med. Derfor anførte jeg i indledningen ordsproget fra det Gamle Testamente. Hvis det på nogen måde kan lade sig gøre, er et besøg i Jens’ kælder en berigende oplevelse – specielt på det personlige plan !
Win-Digipet
Nu er tiden kommet til at afsløre, at overskriften hverken er tilfældig eller fremhæves for et syns skyld. Sagen er den, som allerede antydet, at Jens er meget begejstret for styringssoftwaren Win-Digipet (WDP). Den er nøglen til hans modelbaneliv. Skulle man “stramme den lidt”, kunne man spøgefuldt antyde, at Jens lever i et fornuftsægteskab med WDP til venstre hånd, sådan som kongerne havde for vane i hine tide, nede i sin kælder. Han er nok den eneste i Danmark, som hævder at have læst WDP’s ret omfattende manual – helt. Mens han stadig arbejdede, læste han et kapitel dagligt under transporten frem og tilbage mellem arbejdet og hjemmet. Så han er også både målrettet og stædig. Såfremt WDP kom ind under Vatikanet, (helt utænkeligt naturligvis…), ville Jens øjeblikkeligt blive udnævnt til kardinal. Han er næsten alvidende, og har sågar oplevet den sjældne ære at få oplagt sine videoer på firmaets hjemmeside, hvilket understreger hans dybe indsigt i programmet. Så tænker man på at anskaffes sig WDP, er det en god ide – både før og efter købet – at orientere sig på Jens’ omfattende hjemmeside. Den er en guldgrubbe for WDP-brugeren.
Denne lille fine detalje (billedet nedenfor) skal med. Der er sprængt et hul i væggen, hvorigennem et skinnestykke er lagt. Ad dette kan Jens lade sine lokomotiver køre ind, som skal på Centralværkstedet til periodiske eftersyn eller af andre årsager, f.eks. programmering. Lokomotivet kan nemt og ubesværet løftes over på rullestanden. Praktisk og bekvemt ! Alt nødvendigt værktøj og måleudstyr er ligeledes for hånden – alt fra små skruetrækkere til polygriptang (?). Der er en Speed Cat tilsluttet rullestanden, som er tilsluttet WDP, så man kan indmåle lokomotivet og fastlægge dets hastighedsprofil, som kan ændres om fornødent, så man får en optimal mulighed for dobbelttraktion !
Her ser vi så et billede af Jens’ verdensberømte togelevator, og i den anledning tøver jeg ikke med at kalde ham en genial opfinder. Tænk engang at stå foran sit hæve-sænkebord-skrivebord på sit arbejde, tæt på pensionen, et øjeblik, og så konkludere: “Jamen, det er da skelettet til en togelevator ?”. Ja, naturligvis er dèt det, ville de fleste af os udbryde – eller hvad ? I KMK tog vi den gode ide til os, og togelevatoren er i dag en integreret del af vort færgeprojekt, som læserne sikkert vil vide. Ideen er helt Jens’. Så kom ikke her at sige, at inspirationen ikke har spredt sig, for det har den !
Interviewets sidste spørgsmål til Jens drejede sig om, hvorledes han ser på hobbyens fremtid.
Her anførte han et par argumenter, som vi nok kan stille os bag. Det er vigtigt af få inspireret de nye generationer fra barnsben af. Påvirkningen kan næsten ikke startes for tidligt. Her er Märklins “My World” sikkert et godt sted at begynde propaganda-fremstødet. En anden ting drejede sig om softwarefabrikanterne mfl. til hobbyen. De skal se at få forenklet anvendelse af de digitale værktøjer; tilgængeligheden skal øges betydeligt. Det er et argument, som vi alle (?) kan bakke op om. Det er lidt ærgerligt, at fabrikanterne stadig ikke har udviklet sig i forhold til brugernes umiddelbare behov for enkelhed, og at de ikke i højere grad arbejder på trådløse løsninger på alle områder. Det kniber. Først nu er firmaer som Tsunami i USA og Hornby på vej med mere direkte løsninger til programmeringsjunglen. Det kan ikke passe, at man ska være uddannet IT-ingeniør for at være helt med !
Afslutningsvis vil jeg atter henlede opmærksomheden på Jens’ hjemmeside. Den er blevet hans primære værktøj “to spread the Gospel”. Jens er Mr. YouTube par excellence. Det er et af de væsentligste midler, han anvender til at udbrede hobbyen, og han er meget aktiv. Der er sågar undervisningsfilm til WDP både for begyndere og øvede. Der anvises små programstykker hertil, som kan anvendes til styring af skydebroer og drejeskiver. Alt muligt. Der findes ikke det, som Jens ikke kan hjælpe med i den digitale verden – næsten. For selv meget dygtige folk, som Jens, kan naturligvis komme til kort hen ad vejen. Men alt dette karakteriserer meget godt Jens’ indstilling til det at hjælpe andre. Han er hjælpsomheden selv, og man går aldrig forgæves i sin søgen efter svar på dagens modelbaneudfordringer – store som små. I sandhed en god modelbanekollega fra den øverste hylde ! Besøg: www.krogsgaardsmodelbane.dk/