Denne gang om en “Evolution” fra H&S, der fik nyt liv, info og tips til airbrushen, om nye produkter fra Vallejo, ledsaget filosofiske tanker om Humbrol og Precision Paint.
.
I denne udgave af Airbrushen & Modelbanen vil jeg omtale “levetidsforlængelsen” af en “Evolution” airbrush fra Harder & Steenbeck (H&S), som jeg anskaffede i 2012. Jeg overvejede også “Infinity’en” dengang, men jeg opdagede, at “kroppen” på de to var den samme. Det gjaldt også for den valgte nål og dyse. Det eneste, der adskilte de to dengang, var den bagerste del med stop-mekanismen, som bestemt er raffineret hos Infinity’en – indrømmet, men som min fingermotorik sagtens kan klare sig uden. Ja, helst uden ! Der var dog et område mere, hvor Infinity’en var bedre, men det vidste jeg ikke på det tidspunkt, og det var belægningen og seglene indeni. Infinity’ens var dengang mere resistente mod opløsningsmidler, som de findes i enamels og diverse rensemidler.
Efter at have anvendt den i 10 år var belægning og segl inde i “kroppen” blevet slidt af opløsningsmidler. Eksempelvis anvendte jeg lystigt et krads middel “Restorer” til at rense min Evolution med. Oprindeligt var seglene i en Evolution ikke stærke nok til at modstå disse midler. Det blev de senere. Jeg måtte i gang med at skifte seglene, for det kan man godt, men jeg havde ikke held med det, hvilket ikke skal bebrejdes H&S, men snarere mine evner som finmekaniker. Det gav mig en udfordring her næsten 12 år senere. Skulle jeg reparere den gamle, eller skulle jeg købe en ny. Resultatet af overvejelserne var hverken en del af den grønne omstilling eller et personligt opgør med “brug-og-smid-væk” kulturen. Jeg valgte at reparere, fordi jeg havde så mange velfungerede enkeltdele, som jeg ikke bare ville smide væk. Jeg er glad for H&S’ produkter.
Jeg måtte til UK, førend jeg fandt en forhandler (air-craft.net) som lå inde med den ønskede reservedel: den nye “krop i CR plus udgaven”. Jeg købte den sidste på lageret. Der kommer ikke flere, fordi den gamle Evolution er under udfasning til fordel for en ny Evolution 2024 udgave, som ser meget lovende ud. Jeg overvejede at anskaffe sådan én eller måske en langt billigere Moebius fra Gaahleri. Grundet dårlige oplevelser med Gaahleris 0.28 nåle frafaldt jeg hurtigt den mulighed. De er for bløde – min opfattelse ! Valget medførte – og det hører også med til historien – at prisen for at reparere den gamle ville matche et køb af en ny model fra Gaahleri. Den endte på ca. 650 kr. Men, jeg mener, at H&S’ produkter er så meget bedre på den lange bane, at de er merprisen værd. Om sådan et argument holder, må hver enkelt gøre op med sig selv, sin pengepung, erfaring og ikke mindst behov !
Her ses den gamle og den nye “krop” sammen. Størrelsesmæssigt og udseendemæssigt er de fuldstændig ens bortset fra CR plus mærket og den deraf følgende forbedrede belægning indeni.
Ovenfor ses skålen, hvori de gamle Evolution-dele henlå i over et årstid, førend jeg endelig bekvemmede mig til at lade den genopstå. Som man kan se på billedet til højre, er der faktisk ikke ret mange dele i sådan en sag. Det absolut gode ved H&S’ modeller er, at de har tre størrelsesmæssigt helt rigtige “Cups”. Den første er den lille indbyggede, der lige netop rummer en 6-8 dråber maling + fortynder, mellemstørrelsen til 2 ml og så den store til 5 ml, som også ses på billederne. Helt perfekt !”
Så er den gamle Evolution samlet igen og klar til brug med en ny og stærkere “krop” med CR plus belægning. Nål/dyse er 0.20 mm.
Kunne det nu betale sig – set i bakspejlet ? Tja, det er ikke helt nemt at svare på. Jo, jeg har sparet knap kr. 700,- i forhold til en ny, og det betyder selvfølgelig noget for beslutningen. Men i baghovedet lurer jo tanken om den meget flotte nye !
.
Airbrush info
For god ordens skyld, bør et billede og en kort omtale af den fine “Infinity” med. Nogle vil måske spørge sig selv om, hvorfor der findes den udskæring bagtil, hvor man bla. kan se den store skrue, der fastholder nålen ? Det er, fordi man får mulighed for at gribe om den og trække den hurtigt frem og tilbage for at frigøre maling, som har ophobet sig yderst på nålen lige uden for dysespidsen, et fænomen der kaldes “Dry Tip”, løst oversat “tør spids”. Der refereres til ophobning af tør maling yderst på nålen. Sagen er jo den, at de moderne akrylfarver tørrer meget hurtig med den konsekvens, at malingen tørrer på nålespidsen og hober sig op, så dysen helt eller delvist tilstoppes. Man kan fortynde malingen med “Flow Improver”, der forøger malingens tørretid, så den blæses naturligt bort under arbejdet, inden den når at tørre det “forkerte” sted. Således nedsættes risikoen eller frekvensen for Dry Tip. Hertil knytter sig den specielle udformning af nålebeskytteren aller yderst til venstre på airbrushen. Dens form er designet til, at man med sine negle kan kradse den maling af på nålen, der forsager Dry Tip. Det kan man jo ikke med de gamle såkaldte “Crown Caps (fordi de ligner bitte små kongekroner), der dækkede nålespidsen helt. Der er et formål mere, og det er, at det med denne Tip er det meget nemmere at foretage et “Blow Back”, hvilket er en måde at rense den lille dyse på. Man klemmer simpelthen fingrene sammen om spidsen, åbner for luften, hvorefter den strømmer tilbage ind i Cup’en. Dette trick kan også anvendes til rensning i forbindelse med et farveskift. Professionelle malere bruger aldrig nålebeskytteren. Årsagen er, at den alligevel ofte forårsager, at airbrushen “spytter”, fordi malingen, trods alle forsøg på at undgå det, ophober sig ved nålebeskytteren og dysespidsen i forening. Uden den, er det også meget lettere at komme til at skrabe malingen af med neglene, eller vaske den af med en pensel dyppet i rensevædske.
.
Gaahleri atter engang !
Jeg må lige knytte et par kommentarer til min tidligere anmeldelse af Gaahleri Swallowtail airbrushen. Jeg skrev dengang, at jeg havde mine reservationer vedrørende rengøringen af den. Nu har jeg arbejdet intenst med i nogle uger, og jeg trækker mine reservationer tilbage. Gaahlerien lader sig rengøre næsten (men ikke helt) lige så nemt som en H&S ! Jeg er stadig mindre tilfreds med dens 0.28 mm nål. Den er for blød ! Men jeg har arbejdet i klubben på modulernes store områder med at male skinnestrækninger, og til sådanne opgaver er dens 0.50 mm dyse/nål meget tilfredsstillende. Den er meget let at betjene, og den gør sit arbejde fint. Med et minimum af øvelse kan man sagtens male en streg på 1 til 2 millimeters tykkelse uden besvær, og finere streger har man vel næppe brug for. Hermed skulle der være sagt “godt ord igen” til Gaahleri.
.
Nye produkter fra Vallejo !
Her lige før redaktionens deadline indløb der melding om, at Vallejo er i færd med at sende en helt ny kollektion af farver på markedet. Med denne ser det ud, at alle de tre store producenter inden for de seneste 3 -4 år har fornyet deres produkter til hvad vi vel kan kalde for 3. generations akrylfarver. AK var først med sine 3. rd gen colors, så fulgte MIG for kort tid siden med sin Atom-serie, og nu er Vallejo kommet med. Firmaet udsender tillige en helt ny serie pensler, der skulle dække samtlige behov en modelbygger kan få brug for.
Jeg har det lige nu kun fra en YouTube reklame, der bedyrer de nye farvers kvaliteter i skyhøje toner – så det skal nok passe ! Så vidt jeg kan se, fortsætter firmaet med de gamle små flasker, 17 ml., til farverne. Her følger Vallejo ikke de to andre giganter, der begge er kommet med nye og glimrende bud på ny emballage. Jeg har været ude af stand til at finde frem til noget nyt på firmaets hjemmeside, men det kan jo være, at andre og dygtigere internet-søgere vil kunne det.
Det slår mig gang på gang, at spanske producenter i disse tider er absolut førende inden for akrylmaling og patineringsprodukter til hobbyfolket. Det skyldes uden tvivl den meget tiltalende, engagerede og påhitsomme Mig Jiminez, der er særdeles innovativ på området. Jeg kommer ofte til at tænke på dengang, man sad med et utal af små (og ret uhensigtsmæssige) metaldåser fra britiske Humbrol, der udgav kæmpeserier af fine og meget korrekte enamels til de nye og fortrinlige Tamiya kampvognsbyggesæt i 1:35, som man limede med Britfix 77. Limede man træ, var det Britfix 66 ! Alt dette er stort set borte, eller har mistet markedsandele så store, at de ikke spiller nogen rolle mere.
Jeg gætter på, at læseren genkender de små dåser, hvor låget efter nogen tid var vanskeligt at få til at sidde ordentligt på grund af indtørret maling på kanten. Men disse enamels holder sig forbavsende længe. De viste fra Precision købte jeg for 25 år siden, og indholdet er stadig brugbart ! Det kommer ikke til at ske med en akrylmaling uagtet den høje kvalitet, de har nu.
.
Næste gang om Airbrush’en
En nøjere sammenligning mellem Iwata, Gaahleris og Harder & Steenbecks lidt forskellige konstruktioner af deres airbrush, herunder om nålens udformning og betydning.
.
Mvh
Red