Redaktionen mener – om dette og hint !

Vi er midt i efteråret og sæsonen 23/24 er i gang. Græsplæne og hække trænger sig ikke ind på livet af os længere med krav om trælsom klipning. Vi behøver heller ikke længere at få dårlig samvittighed over at stå lænet ind over anlægget i kælderen eller på loftet. Og vi må atter erkende, at Dekas er den sidste af de “fire musketerer” Heljan, Hobby Trade og McK, der regelmæssigt leverede materiel mv. til os. Dekas har markeret sin eksistens med et nyt katalog. Det er herligt at modtage nye kataloger, som man kan bladre i – frem og tilbage – næsten som i gamle dage.

.

Hvad er der på menuen ? Tja, man skal nok være svensker eller af svensk afstamning for at være begejstret (vi er bekendt med årsagen). Vi andre må blot være glade og se lyst på fremtiden, selvom dele af denne fremtid synes længere væk. Her tænker jeg naturligvis på CL-vognen, som vi kan forvente om et års tid ! Det har vel den fordel, at vi så allerede ved, hvad vi ønsker til jul i 2024 ? Nå, men er CL et godt valg ? Ja, det synes jeg absolut ! Jeg har altid ment, at Hobby Trades ikke var særligt god, specielt ikke de første udgaver, hvor man havde glemt at male vinduesrammen. Vognens farve var tillige alt for brun, og havde meget lidt med vinrød at gøre, også selvom man måtte anlægge rummelige toleranceværdier. Så det er rigtig godt at vide, at en ny udgave i Dekas-kvalitet er på vej. Jeg synes også, at den svenske Ge godsvogn med den af DSB lejede LQ ditto er et glimrende indslag.

Derudover synes der at være et ret stort tomrum fra februar til december 2024. Kunne vi tillades os at håbe på, som antydet af Dekas, at der er forberedt nye (danske) modeller til forår og sommer næste år ? Det er altid en god ting at have noget at se frem til bare det ikke minder om en ørkenvandring. Så mon ikke, der dukker et par gode ting op i løbet af foråret og sommeren på samme måde, som da vi blev overrasket med CO kort tid efter, at den fine CM var kommet i handlen. Lad os håbe på det.

Så har det sydlige udland åbenbart opdaget Dekas’ eksistens. Det er på en belgisk modelbanehjemmeside “beneluxmodels”, hvor et medlem spørger om andre kender Dekas. Spørgeren er i tvivl, om det er et svensk eller dansk firma. Han gør opmærksom på et lokomotiv i CFLs bemaling, som han har fundet. Svaret er, at vedkommende har set Dekas’ produkter, men at de er meget dyrere end selv Märklins ! Det er nu ukorrekt, det er de nu ikke, men det er åbenbart perceptionen !

Sujet: DEKAS – Un nouveau constructeur?   DEKAS - Un nouveau constructeur? Icon_minitimeMar 10 Oct 2023 – 15:07En farfouillant sur Lippe, j’ai découvert une marque que je ne connaissais pas: DEKAS. Suédois ou danois apparemment. Ils proposent des locos, des voitures et des wagons. Il y a même une machine en livrée CFL.Vous connaissiez? scratchDEKASdeuxvireux aime ce messagej’aime1
 

7 oscars
7 oscars
oli 11/01



Date d’inscription : 18/12/2012
Messages : 4953
Localisation : 

Kilde: Beneluxmodels.netDEKAS - Un nouveau constructeur? Empty
MessageSujet: Re: DEKAS – Un nouveau constructeur?   DEKAS - Un nouveau constructeur? Icon_minitimeMar 10 Oct 2023 – 17:37Inconnu au bataillon.
S’ils se mettent eux aussi aux Nohab/Gros-nez……….Les prix sont plus chers que Märklin… affraid affraid affraid affraid

Viessmann

Viessmann synes at have haft meget stor succes med sit nye produkt: Car Motion. Det ser sandelig også meget flot og gennemtænkt ud. Faller må have fået en hård konkurrent på et område som i mange år var Fallers alene. Det er det ikke mere, så Viessmann må have fornemmet, at her lå en bid af et lukrativt marked og ventede på at blive afhentet. Det gjorde “bidden” sandelig også. Viessmanns udbud har vokset sig både smart og stort på rekordtid. Det er absolut en interessant mulighed til modelbanen, men sikkert også til dem som hellere vil dyrke en modelbilhobby end modelbanen. Det er vel ikke helt forkert at skrive, at hvis man på sit anlæg vil have begge dele, så kræver det meget plads. men sådan plads har klubberne jo ! Jeg vil til sidst om dette emne (atter) henvise opmærksomheden på den dingenot-glade Jens Krogsgaards videoer om modeltog, der nu ledsages af nogle herlige om dette produkt. Dem skal I se – det er et must !

.

Epoke VI

Hvad byder den kommende fremtid på for vores hobby i et længere perspektiv – uden at gå i detaljer ? Hvis man betragter de udenlandske markeder, f.eks. det tyske, så fremstår det efterhånden ret klart, at epoke III – IV er på retræten. Det er epokerne V og VI, der oplever stor fremgang. Det ses tydeligt hos de to store og meget opsøgende firmaer: Modelbahnshop Lippe og X 24, der promoverer et voksende antal modeller fra disse nyeste epoker. Mon det også kommer til at gå sådan her i landet. Det tror jeg nu ikke kommer til at ske endnu – for det vil naturligvis ske – da epokerne III og IV har fået næsten alt eksisterende materiel fra dengang. Jeg hørte en af firmaernes repræsentanter udtale, at hvis man skulle have fat i det unge publikum, så var det epoke VI, der skulle til !

Litra R og H ?

.

Hvad blev der af litra R og H ? Hvorfor udkom de aldrig i en betalelig version, der også lever op til moderne standarter digitalt og udførelsesmæssigt ? Hvorfor skulle lige netop disse to meget flotte og kraftige lokomotiver glemmes? Hvordan kunne det gå til, at den gennem tiden mest anvendte hurtigtogsmaskine, i det jysk-fynske område, litra R aldrig “kom på banen” ? Det står for undertegnede som en meget stor gåde. Som læserne af teksterne i Mosebanen vil erindre, så forelagde jeg sagen for Dekas i januar. Og jeg skrev dengang, at jeg kun kunne registrere hovedrysten som reaktion. Så vi må desværre nok konstatere, at disse to skønne litra aldrig kom i kommercielle udgaver – hvor ærgerligt ! Både Heljan og Hobby Trade havde dem kortvarigt på programmet i sin tid…….. Det er en stor synd !

Litra H 800 i Fredericia, en smuk jysk maskine !

.

Windigipet

Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at Jens Krogsgaard – Mr Windigipet – har en produktion af nye videoer om anvendelsen af WDP i tankerne. Hold dig opdateret på hans hjemmeside. De er meget gode såvel for den mere øvede som for nybegynderen.

.

Mange venlige hilsner – og god sæson til læserne

Redaktionen

Scroll to Top