Mosebanen besøger DEKAS

Mandag d. 17. januar besøgte Mosebanens udsendte medarbejder Dekas, eller nærmere firmaets indehaver Kasper Bang. Besøget havde længe stået højt på ønskelisten, der dækker Mosebanens artikler om vores hobbys “fyrtårne” !

Lad mig sige det straks, jeg er udelt begejstret for Dekas’ produkter og nærer meget stor respekt for ejeren af firmaet Kasper, som er en producent med en vision og en beundringsværdig ambition om at producere modeltogsmateriel af højeste kvalitet. Samtidig er han et meget rart og sympatisk menneske, som man hurtigt får etableret en god kontakt med. Men lad mig indlede med at beskrive træk af Kaspers opvækst og tiden før Dekas.

Kasper Bang er født i Jyderup, hvor han var den ældste i en søskendeflok på tre børn, da han har to søstre. Faderen var selvstændig, hvilket gav anledning til flere flytninger. Men Kaspers tidlige barndom var præget af, at forældrene ikke ønskede ham i hverken vuggestue eller børnehave, hvorfor han blev passet af sin farmor. Og det var den berømte appelsin i Kaspers turban, fordi farmoderen boede på Jyderup station ! Her oplevede han sin første begejstring for tog, idet farmoderen måtte løfte den unge Kasper op, så han kunne studere de forbikørende togstammer. Dermed var grundlaget for en livslang interesse for tog og modeltog lagt. Dette resulterede i, at der en skønne juleaften lå et startsæt fra Piko under juletræet, og den situation kender vi vist alle. Det betød, at en spånplade blev indkøbt, som kunne lægges hen over sengen som underlag for de første anlæg. Senere, når familien måtte flytte på grund af faderens virksomhed, sørgede forældrene altid for, at der var et værelse til rådighed for Kaspers modelbane.

Kasper foran direktørstolen

Kasper var glad for at gå i skole, og da han er bogligt begavet, især var han i skolen dygtig til matematik, var et teknisk studium vejen frem. Han uddannede sig til diplomingeniør i elektroteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Nu står der bogligt begavet, men Kaspers hænder er nu også skruet rigtigt på, da han tillige er en dygtig modelbygger, hvilket man kan forvisse sig om i Lokomotivets nr. 98, side 39. Disse praktiske evner var heller ikke noget minus på vejen frem mod den aktuelle produktion. Flere relationer kom til at præge hans interesse for hobbyen, heriblandt Mads Sjøner ovre i Aarhus, og det samme gjaldt, da han blev medlem af togklubben i Svinninge under Anna-Christina v. Bauditz. Så påvirkningerne i de unge år var flere.  Det var i denne periode, at Kasper mødte Karsten fra Hobby Trade. Det fik “konsekvenser”. Kasper blev fastansat i firmaet, og var i flere år en afgørende del af Hobby Trades produktion. Kasper var ubetinget garanten for produkternes kvalitet.

Tiden gik, og omkring 2011 besluttede Kasper, at nu ville han noget andet. Han sagde sit job op hos Hobby Trade.  I 2012 kom han til Masytech A/S, hvor han fik til opgave at tegne pumper til smøresystemer, hvilket han ophørte med i december samme år. Så kom ikke her at sige, at Kasper ikke kan mange andre ting. I den forbindelse er det vel værd at tilføje, at han også er en dygtig sportsdanser, der underviser andre i dansekunsten.

Hvor kommer navnet Dekas fra ? Jo, på et tidspunkt i 2011 skulle han fakturere en opgave, som han havde tjent 500 kr. på. Og her skete miraklet. En skønne dag havde Kasper et tilgodehavende hos en kunde på ikke mindre en kroner 500. Hmm, tænkte Kasper, hvorledes får jeg den faktura betalt nemmest, jo – jeg opretter da bare et firma ! Men hvad skal det så hedde? Det skal da hedde Dekas, som er en sammentrækning af Danmark og Kasper, logisk – ikke ! Og her gik de fleste af os sikkert rundt og troede, at der lå mange flere dybsindige overvejelser bag valget af navn til firmaet. Sådan kan man blive lystigt overrasket.

Dekas tiden:  Mens Kasper arbejdede for Hobby Trade, havde han sikret sig et godt netværk i Kina. Så da han en dag i februar 2013 kontaktedes af McK med forespørgsel om samarbejde, slog Kasper til. Det ville han gerne, og han vidste, at han havde noget at byde ind med. Det blev indledningen til et godt samarbejde mellem de to, som fortsat varer ved til fælles glæde. Dekas blev nu introduceret, og Kaspers gode navn og rygte inden for branchen gav ham hurtigt gode forbindelser til andre firmaer som OEM (Original Equipment Manufacturer, underleverandør/ producerer i andres navn), blandt andre: McK, Lemke, Exact Train, Arndt Spezial Modelle (ASM) og Hnoll i Sverige.

Hvem husker ikke begyndelsen, da Dekas slog sit navn fast med løsdele. Jeg fandt denne annonce i Lokomotivet fra december 2012:

Men Kaspers ambitioner rakte/rækker meget videre, han vil udvikle og producere sine egne valg af modeltog, altså opnå størst mulig frihed til at udvikle Dekas.

Kasper med eksempler på egenproduktionen

Lad os se på processen for en ny models tilblivelse. Først forestår udvælgelsen af den rette model, hvilket finder sted gennem en “brain storming fase” mellem Kasper og hans nu eneste ansatte, den meget jernbanekyndige og forfatter af flere bøger om emnet, Ulrik Tarp Jensen. De tos sparring afføder et valg. Dette valg drives af flere sammenhængende elementer. Det skal naturligvis kunne sælges, men det skal helst også kunne fremstilles i flere varianter (se senere), og værktøjerne til fremstillingen skal kunne betales. Derefter tegnes modellen af Kasper, som sender sine tegninger ud til “sin” kinesiske fabrik. Derude kigger de på sagen, og sender ham et overslag over prisen på de nødvendige værktøjer, og de er meget dyre, samt den forventelige stykpris på den færdige model. Derefter sendes prøvetryk til ham, som efter grundige eftersyn accepteres, så produktionen kan begynde. Tilbage er der blot at vente på modellernes ankomst til DK, og den ventetid kender vi jo alle til og udviser ofte utålmodighed, men som Kasper udtrykker det: “Der er ingen, der mere end jeg ønsker modeller ud i forretningerne, for der er jo intet overskud, førend det sker”! Og når vi nu har fat i indtjeningen, så kom det som en ret stor overraskelse for mig at erfare, at Kasper aldrig tjener penge på produktionens “første run”. Han sidder altid tilbage med et større eller mindre underskud, ofte større end 100.000 kr. Det er først når 2. run, og det kunne jo eksempelvis være privatbaneudgaverne af PF-vognen, at et tåleligt overskud materialiserer sig. Det er lige værd at nævne, at PF-vognen i alle varianter har solgt godt 6000 stk. i DK. Det er da flot ! Heraf kan vi lære, at det at producere modeltog i Danmark udmunder af entusiasme, en stærk analytisk langtidsplanlægning, almindelig dygtighed med forretningen og en meget stor portion risikovillighed. Kasper besidder alle kvalifikationerne, men alle disse dyder til trods så er det vigtigt, at vi støtter op om en af vore “sidste” producenter i Danmark, som kan (og vil) fortsætte med at opfylde vore hede modelbanedrømme i fremtiden, og så med den klare målsætning, at den ypperste kvalitet er målet for enhver produktion !

Ikke underligt kunne Kasper melde, at salg og indtjening under corona-nedlukningerne havde medført et pænt mersalg, men at dette blev modsvaret en lige så stor nedgang, da krigen i Ukraine kom. Da næsten stoppede salget af modeltog. Her blev ankomsten af Märklins E-maskine en katalysator for fornyet fremgang. Det tyske marked skulle bruge godsvogne til at hægte efter den fine maskine. I det hele taget viser det sig, at de tyske producenter er begyndt at interessere sig lidt mere for markedet her i landet. Årsagen er, jf. Kasper, at vi køber produktionerne meget hurtigt; helt modsat er det i Tyskland, hvor afsætningen af et produkt kan strække sig over mange måneder. Det giver hurtige penge i kassen – og det kan tyskerne godt lide. Hvem kan ikke det ?

Så er der spørgsmålet om andre markeder, for det er jo tydeligt, at Dekas har fundet sig en niche i Sverige. Det svenske modeltogsmarked har taget meget godt imod Dekas’ svenske produkter, for de sælger godt derovre. Så godt, at hver gang Dekas sælger 1 vogn i Danmark, så sælger han tre i Sverige…..!  Men, Kasper har lovet, at den “svenske fremgang” ikke kommer til at skygge for videre udvikling af dansk materiel. Og det er jo godt at vide, så vi kan kun være glade på Dekas’ vegne.

Kaspers lagerfaciliteter bliver snart meget rummeligere, når han flytter til Korsør.

Men, og det er jo altid et men, for vi har nok alle sammen læst Kaspers nytårsbrev grundigt igennem. I det lægger han jo ikke skjul på, at han – trods fremgang – har været nødsaget til at gennemføre nogle rationaliseringer, der især har udmøntet sig i, at han nu er (næsten) alene tilbage i firmaet. Endvidere flytter han meget snart til Korsør, hvilket der er mindst to gode grunde til: Han bor i Slagelse, sparer derfor meget transporttid, især da han ikke har kørekort, og han får den dobbelte lagerplads til den samme pris. Se det skal vi sikkert være glade for, for det betyder, at Kasper får et fint grundlag for at fortsætte sin fortræffelige produktion. Det var vist nok det.

Og dog, lige en ting til, som alle læserne sikkert sidder og venter på: Løftede Kasper slet ikke på låget til kassen med de fremtidige produktioner ? Næ, det gjorde han ikke. Her var han tavs som graven, ikke til hverken at hugge eller stikke i. Men, han kunne dog forvisse mig om, at der nok skal komme flere fine ting i løbet af året. Og på baggrund af de yderst få “brikker” jeg alligevel kunne samle sammen, så gætter jeg på, at vi nok skal blive glade. Jeg spurgte letfærdigt, om ikke han kunne tænke sig at producere en litra H, Borsig : Han rullede bare med øjnene – ikke yderligere kommentarer……..

 

Husk lige, at denne “skønhed” (og andre) er på vej !

Mvh

Redaktionen

Ved redaktionens slutning indløb der meddelelse om, at Dekas’ Q-vogne er ude i butikkerne. Se dem her. Og de er nok værd at betragte:

Og så familiebilledet:

Mvh

Red.