Denne artikel er én i en række af flere med formål at søge at beskrive, hvor dansk modeljernbanehobby befinder sig. Jeg har besøgt producenten (Dekas), nu er tiden kommet til forhandleren. Så følger senere en artikel om jernbanebøgernes mulige fremtid, en om klubbernes forhold og fremtid med vægt på rekrutteringen af nye medlemmer og en om et ganske særligt hjemligt anlæg, der er stort, selvom det fysisk er småt !
Mosebanen har ingen skjulte hensigter med det efterfølgende interview, men er som hovedregel fuldstændigt neutralt referende. I de tilfælde, hvor redaktionen stiller et spørgsmål, eller måtte have en anden eller en uddybende opfattelse af det udtalte, er det markeret med kursiv og/eller “RED”.
Indledning
Fredag d. 19. juli aflagde Mosebanen (MB) besøg hos “Kystbanen” i Vanløse. Forretningsindehaveren Christian Graversen (CG) havde meget venligt accepteret at stille op til et interview med formål at tage pulsen på det at sælge modeltog i Danmark i bredeste forstand, og at prøve at kigge lidt fremad for at vurdere hobbyens fremtid set fra et forhandler-synspunkt.
CG indbød MB til at komme uden for åbningstiden, så vi i fred og ro kunne gennemføre interviewet. Vi blev modtaget på slaget 10:00 af en meget veloplagt CG, der åbnede forretningen for os, fik os bænket og serveret en kop kaffe. Vi var endnu ikke kommet ind i butikken, førend CG meget entusiastisk og engageret gik i gang med at formidle sit syn og sine holdninger til modeltog og det at eje en forretning, hvor man skal leve af at sælge det. Kan man det? Det var faktisk MB’s væsentligste spørgsmål at få besvaret. Der kom flere overraskende svar.
Vi indledte interviewet med, Hvordan gik det til, at du og din far i sin tid besluttede jer for at åbne en forretning til salg af modeltog ?
Det er en ret pudsig og sikkert atypisk historie. Det hele begyndte en dag, da CG med sin far læste i et modelbaneblad, at Märklin havde oprettet en “Insider Club”, man kunne melde sig ind i og få særlige fordele købe særlige modeller. Medlemskab af den klub blev et stort ønske hos den unge Christian, der dyrker Märklin, så han ønskede sig et medlemskab i julegave. CG beskriver det således: Omregnet lå prisen for et medlemskab vist omkring de 500 kr. dengang, men ak og ve, sådan et medlemskab kunne kun tegnes i Tyskland. Faderen kontaktede den danske Märklin-importør, men han kunne ikke formidle et medlemskab af den eftertragtede klub. Men, familien Graversen var dog ikke sådan at standse. De kontaktede selv Märklinfabrikken for svar på, hvorfor muligheden ikke fandtes i Danmark, for de ville da gerne medvirke til at udbrede klubben til Danmark? Og skæbnen ville, og vi er nu i 1999, at de blev inviteret til et møde i Göppingen hos eksportchefen om sagen. Han udtalte, at hvis importøren i Danmark ikke var interesseret, så måtte de da gerne selv forsøge sig ! Men importøren vågnede op, han ville ikke “overhales” indenom! Men sagen havde givet Graversens blod på tanden, og da internettet var i stærk udvikling, tænkte de, at det måtte de da kunne udnytte til at begynde at forhandle modeltog. Vi er nu i år 2000. De lagde ud med at invitere Roco’s importør Claus Aaltonen hjem til sig, for at høre om han ville være interesseret i at levere? Jo, men der skulle være et fysisk lokale som ramme. Man kunne ikke sælge modeltog fra en garage eller postboks.
De to kørte rundt og ledte efter et lejemål, og en dag kom de forbi Strandvejen 140 c. Den så ledig ud? De fandt frem til ejeren i telefonbogen, og jo de kunne overtage lokalerne d. 1. december 2000, hvis interesseret. Faderen kiggede på sønnen, og de var enige om at tage chancen.
De ringede til forhandlerne, at de ville åbne. De skulle bruge startkapital til renovering af lokaler og indkøb af varer. Det var friværdien i huset, der gjorde det muligt at låne penge til en start ! De lånte et par hundrede tusind i banken. En disk til 1200 kroner fandtes hos et firma, som skulle lukke i Værebroparken i Bagsværd. I Metro indkøbtes et kasseapparat til 1000 kr. Så var udstyret på plads. Nu skulle der disponeres hos producenterne. Men lagret var i småtingsafdelingen. Det startede småt. Og de skulle ikke leve af det. De havde fuldtidsjobs ved siden af, så de tjente penge kunne skydes direkte ind i firmaet igen. Forretningen åbnede først 15:00 – 18:30, lørdag 10:00-14:00. Det var typisk for de fleste modeltogsforretninger dengang. De åbnede butikken d. 1. februar 2001. Der var ikke meget på hverken lager eller i butikken – der var tale om en beskeden begyndelse. Den første måned var omsætningen omkring de kr. 25.000.
CG’s løn var til at begynde med omkring de meget beskedne 1000 kr. om måneden. Allerede året efter steg den til kr. 2000. Det var stadig småt, men omsætningen steg. Der var god vækst! Efter 3-4 år fik de vokseværk. CG ville, at der skulle være gang i udviklingen: “Hvis jeg i en nær fremtid stadig gik rundt og solgte modeltog i en kælder – ville jeg løbe skrigende bort”.
Efter et par mellemstationer endte de i de aktuelle lokaliteter, en nedlagt bankfilial (Danske bank) i Vanløse. Et godt sted i forhold til offentlig transport. Navnet “Kystbanen” er valgt, fordi den rigtige kystbane ligger lige der. Så enkelt er det.
I dag er CG ene om at eje og udvikle forretningen. Han overtog ejerskabet i efteråret 2018, så de seneste 6 år har CG ejet “Kystbanen” 100 %. (Men man kan da stadig møde faderen i butikken). Udviklingen har gjort, at vi i dag har den fysisk største forretning på 500 m2, og , og målt på omsætningen er vi nok “størst”, men det er ikke et mål i sig selv.
Dyrker du selv hobbyen? Jeg har dyrket hobbyen fra barnsben og som ung, og jeg har aldrig solgt mit materiel, svarer CG.
.
Hvem er det, som køber modeltog, et eksempel på den typiske kunde i overskrifter?
- 90 % af de kunder, som kommer ind ad døren er stamkunder, som CG definerer som kunder, der kommer mindst 2-3 gange om året.
- Vi har kunder, som er kommet i butikken i alle 24 år !
- 99,99 % er mænd. Kvinder er en stor sjældenhed.
- Antallet af kunder er let faldende, men det kompenseres af større køb. Man køber lidt mere.
Men grundlæggende er der tale om helt almindelige lønmodtagere, ikke millionærer!
Er det kun ældre mænd, der dyrker hobbyen, hvad med de yngre ? Nu har det altid været sådan, at de unge dyrker ikke modeltog, og det har de faktisk aldrig gjort. Man får sit startsæt, når man er 6-7 år gammel, så når man teenage-alderen, hvor man ikke interesserer sig for modeltog længere, og mange sælger det på det tidspunkt for at få finansieret en knallert eks. Så CG skønner, at der opstår et slip fra omkring 14-15 år og til omtrent det fyrretyvende år. Så sker der noget igen. Vi har rigtigt mange på 60+. Kunden er typisk blevet pensionist, som nu har tid til hobbyen. Økonomien er også blevet til det. Man har et månedligt overskud til hobbyen, når de faste udgifter er betalt. Og da børnene er flyttet hjemmefra, har man tillige fået fysisk plads til et anlæg.
Budget? Ja, der er et månedligt rådighedsbeløb, som der købes for. Der prioriteres.
Vi “presser” aldrig kunden, for det kan de fleste ikke lide. Kunden skal gerne komme igen. Det gør ikke så meget at jeg ikke sælger i dag, men næste gang så købes der lidt mere. Varer sælger ofte varer – men tager så lige noget ekstra med. Kunder kan ikke lide at få noget presset ned i halsen.
Hvorledes står det til med producenterne?
Der er jo ikke mange danske tilbage, som der var for 15-20 år siden, og som udsendte et stort antal modeller årligt. Nu er der reelt set “kun” Dekas/McK tilbage, da Heljan og Hobby-Trade er faldet fra siden de gyldne år. McK har produceret meget de seneste 10 år, men der er blevet længere imellem nyhederne, og der sker jo ikke ret meget på McK’s hjemmeside ! Så Dekas er den eneste producent tilbage, som producerer regelmæssigt til det danske marked. Dekas producerer “afmålt” til markedet, og satser meget i svensk retning.
Producenterne vil gerne have lidt luft i bestillingerne (produktionen), så de kan følge med økonomisk. Pengene skal falde, for der er korte kreditter. De fleste producenter får produceret deres varer i Kina. Vi oplever stadig forsinkelser efter corona-betingede nedlukningerne og forsinkelser. Brawa har f.eks. forsinkelser, der nærmer sig 3 år.
Vi sælger rigtig meget udenlandsk. Vi skal have volumen for at kunne købe stort ind og understøtte et bredt sortiment. Omsætning, der berettiger at kunne købe stort ind. Måske top 2 i Danmark.
Hvad sælger I mest af:
1. Märklin udgør 1/3 af vores samlede omsætning. Vi er den største Märklinforhandler på Sjælland.
2. Roco-Fleischmann kommer efter, men i løbet af efteråret og 2025 bytter 2 og 3 plads.
3. Dekas 60/40 i to-skinnefavør. Samlet set vil Dekas (sammen med McK) indtage 2. pladsen senere på året.
4. McK har ligger (lige nu) lavere grundet færre udsendelser.
Piko er på vej frem. De satser stort i disse år.
Hvilke epoker er p.t. de populæreste:
Epoke III var i mange år den førende, men det er ved at ændre sig til fordel for de mere moderne som IV – V i takt med, at kundegruppen bliver yngre. Derudover gælder nogle generelle forhold, som at
- Märklininisterne er mere “kulørte” end ditto toskinne-dyrkerne. De køber gerne en maskine uafhængig af epoke, hvis de synes, den er flot. De har oftere ønske om, at modeller har lyd indbygget.
- Sådan forholder det sig ikke hos to-skinnefolket. De er tilsyneladende mere epokebevidste, og går mere op i korrekte oprangeringer o.l. De finder ikke på at købe et nyt IC3 tog blot, fordi det er flot, for det kørte ikke i den valgte epoke. Lyd er ikke så udpræget her. Der sælges i højere grad udgaver uden lyd.
- Märklin er meget mere Plug and Play. Det fungerer ud ad æsken. Det har sine småfejl i detaljen, men det virker. Der “falder” aldrig detaljer af modellen, puffer brækker ikke, osv., hvad vi oftere ser hos andre mærker. KB bestiller kun sjældent reservedele hjem til Märklin !
- Epokerne IV – V vokser, fordi køberne har kendt til forbillederne fra den rød/sorte- og IC3-perioden, og ønskerne modeller af dem. De har ikke kendt til damptiden, hvorfor dampmaskiner ikke siger dem så meget.
Denne konstaterede udvikling i epokerne frem mod de mere moderne synes helt analog med udviklingen i de fleste af landene omkring os. Især i Tyskland synes udviklingen at gå ret hurtigt. Det konstateres tydeligt, når man modtager producenternes og butikkernes nyhedsprospekter, som for 80% af nyhedernes vedkommende dækker epokerne IV – VI. I US har det forholdt sig således i mange år. I UK derimod forholder det ikke helt på samme måde. Hornby producerer fortsat mange dampmaskiner i skala OO til det britiske marked, og firmaet satser i denne tid stort på TT. Red.
Hvorledes fordeler salget sig på de forskellige skaler ?
HO fylder absolut mest.
Spor G udgør kun ca. 4-5% af vores samlede omsætning. Salget har været nogenlunde jævnt de sidste 5-6 år, men jeg synes, at vi solgte mere for 10-15 år siden. Måske handler det om, at kunderne fysisk ikke har mere plads ? Desuden ser vi også, at der handles meget brugt, hvor kunderne kommer og køber dekodere + reservedele.
Spor N fylder ca. 10% af vores omsætning. Vores oplevelse er, at en stor del af det H0, som vi sælger, “bare” bliver i æsken. Spor N derimod bliver købt af kunder, som har indset, at de ikke får plads til en stor H0-bane, og som gerne vil køre med deres tog. Jeg tror også, at det især er i storbyen, hvor boligerne er dyre, at spor N (og spor Z) er mest udbredt. I dag er prisforskellen på H0 og N ikke stor, så det skyldes mest mangel på plads, at kunderne vælger spor N.
Spor TT er mest en entusiast-skala. Den var mest udbredt i Østeuropa før murens fald. I forretninger i Danmark og resten af Vesteuropa, ser man ikke meget TT på hylderne. Vores salg er også noget begrænset. Kvaliteten er helt i top, men kundegruppen er meget smal, så potentielle nye kunder oplever udvalget som ret begrænset, så valget falder i mange tilfælde på en anden skala.
Hvorledes stiller det sig med digitalt vs. analogt:
HO er 95% digitalt, hvorimod det forholder sig anderledes med skala N, hvor det 50/50.
Kystbanen oplever således ikke nogen analog vækkelse, som man til en vis grad oplever det i Tyskland. Man kunne, på seneste Intermodelbau Messe i Dortmund, høre flere producenter udtale, at de bestemt fortsatte med at levere analogt materiel til en ikke ubetydelig skare af hobbyfolk, som havde valgt at holde fast i denne. Red.
Har de danske producenter en fremtid? Der er få tilbage?
Ja, det har de absolut. Men, det forholder sig dog således, at de danske producenter laver “Peaks“, når de udsender nyheder, som f.eks. da IC3 og MZ-modellerne udkom, dem kommer vi til at sælge mange hundrede styks af. Det er nærmere et problem for branchen, at der er så få butikker tilbage. Kigger vi på Dekas (+McK), så sælger han vel blot til omkring 10 butikker. Læser man i et modeltogsblad fra år 2000, er det vel muligt at finde flere end 30-40 butikker, når legetøjsbutikker indregnes, landet over. Nu er der langt færre butikker tilbage på Sjælland og især Sydsjælland. Der er ikke længere butikker i hverken Slagelse, Næstved, Vordingborg eller Nykøbing Falster. Der er blot én tilbage på Lolland, altså én enkelt butik syd for København! I Jylland er de store SMT, Felderbanen og Ålborg. Det er min vurdering, at markedet havde bedre af flere butikker. Men, hvis Dekas og McK, som CG udtrykker sine store glæde ved, måtte forsvinde fra markedet af én eller anden årsag, så er det selvfølgelig slut med dansk produktion af modeltog af betydning. De skaber fremdriften for dansk modeltog. Og ikke mindst Dekas er meget flittig med at glæde os med nye og spændende modeller !
.
Den fysiske butik vs. Nethandel ?
I DK har alle butikker en webside, hvor man kan gøre sine køb hjemmefra. På mange måder er forskellen ikke så stor fra det vi i gamle dage kaldte postordre. Nu er det hele blevet digitaliseret og lettere at gå til via en hjemmeside indeholdende hele butikkens sortiment. Men så er der det med følelserne. Sagen er, at mange “knytter” sig til en butik, de vil gerne se varen fysisk. Så når nye My’ere (eller andet) kommer i handlen, så vil de fleste meget gerne se den i butikken, holde den i hænderne, og kan de lide den, tager de den med hjem. Så konklusionen er, at KB’s salg i langt overvejende grad bygger på et fysisk salg vel 80 % + i butikken og knap 20 % på web. Den fysiske handelsoplevelse betyder stadig rigtig meget. Og endelig ser kunden ofte andre varer i butikken, som så også kommer med hjem. Den klassiske butik har ikke vanskeligt ved at klare sig. Nuvel, mange køber på nettet, fordi det er nemt at finde den bedste pris. Så er prisen styrende – som med alt andet. Men vi oplever, at kunden gerne vil have købsoplevelsen !
Det efterfølgende afsnit udgør “nerven” i interviewet. Denne del udspandt sig som en lidt mere ensidig del, idet der var tale om modtagelse
af oplysninger og vurderinger, som redaktionen ikke havde noget forhåndskendskab til eller noget kvalificeret bud på. Det har betydet, at teksten fremstår mere citatagtig. Redaktionen har ikke “renset” teksten for eventuelle overlap i argumentationen, fordi hvert argument alligevel indeholder større eller mindre tilføjelser. Det er således de uredigerede udsagn, der står frem ! Red.
.
Kan man leve af at sælge modeltog i Danmark ?
Danske nyheder er blevet slagvare!
.
En dyr nødvendighed…..
Ja, det kan du godt, men der er stramme betingelser, for at du kan føre en sund forretning, og der skal lægges rigtig meget arbejde i det. Du har behov for et stort varelager, fordi du skal ligge inde med et større antal forskellige numre af hver vogn, du skal have alle de nye IC3 tog, alle de kommende CL-vogne, samtlige udgaver af et lokomotiv med og uden dekoder eller lyd, alle skinnemærkerne etc., så det kræver en meget stor investering i lageret. KB’s er på adskillige millioner ! Hertil kommer, at penge til nye indkøb skal være rede. Køber vi eksempelvis 100 vogne hjem ad gangen til en indkøbspris på kr. 350 + moms, så er det 50.000, der skal falde senest 30 dage senere. Der skal købes hjem hver gang, der er nyheder fra Märklin, så kan det løbe op i omkring de 120-130.000 euro. Kommer der så materiel til for 80.000 kr. fra et andet firma, så er det rigtig mange penge, der skal erlægges. Det er vigtigt, at varen haves her og nu ! Kunden venter ikke “gerne”.
Hvorledes prissættes varen, og indflydelsen på indtjeningen ?
Vi oplever, at kolleger markedsfører varen under listeprisen til at starte med, og den giver de ydermere tilbud på senere. Det er deres normalpris? Og de justerer ikke priserne, når der kommer en ny prisliste. De indfører heller ikke løbende prisstigninger, så en varer, der katalogføres flere år i træk, står vedholdende til samme pris.
Så har du et lavt dækningsbidrag, et stort lager du skal investere i, lav omsætningshastighed, og når det så samtidig opleves, at forhandlerne sælger varen med minimal fortjeneste. Så kan der simpelthen ikke tjenes penge på salget !
Tilmed oplever vi her hen over sommeren, at kolleger kører kraftige rabatter på nye varer. Vi har derfor i flere tilfælde kunnet indkøbe varer hos disse til rabatpriser, der er lavere end prisen hos importøren/leverandøren. Det er usund forretning !
Et eksempel på de usunde forhold er den nye svenske F-maskine, som koster 679 euro (omkring 5349 kr.) i kataloget. Vi ser en butik sælge den for 3949,33 kr. på sin hjemmeside. Hvorledes hænger det nu sammen? Lad os prøve at regne købet igennem. Da indkøbsprisen hos Märklin er 3050 kr. inkl. moms, hvortil der lægges 1 % af varens værdi i fragt, bringer det lokomotivets pris op på 3080 kr. Tager vi butikkens tilbudspris på de 3949,33 kr. og trækker momsen fra, så ender vi på et grundbeløb på 3159,46 kr., hvilket i runde tal betyder, at den pågældende butik tjener kr. 80 på modellen! På sigt må det da undergrave butikkens økonomi og troværdighed, og ikke mindst genere den kunde, som købte modellen måneder eller et år tidligere til en højere pris!
Nogle gange lader det sig måske gøre ved, at de flinke producenter sælger varen til gammel pris efter en prisstigning, fordi den blev bestilt tidligt. De hæver heller ikke priser, når de hæves af producenten.
Kommer der eksempelvis en ny My’er fra Märklin, bestiller vi ikke mange hjem af dem, da vi ved, at vore konkurrenter har travlt med at sælge dem for spotpriser. Så bestiller vi færre hjem, og producenten undrer sig over, at vi ikke bestiller flere? Vi svarer, at hvis I ikke holder hånd i hanke med priserne, så går det ikke ! Og så kan jeg jo købe dem billigere hos konkurrenten end hos jer !
Som tidligere anført er der nu længere tid imellem de store nyheder fra McK og Heljan. Der er ikke så meget fortjeneste i nye godsvogne. Sælger jeg 100 af dem, så er det 35.000, rart, men det fylder ikke. Kommer der derimod et nyt dansk lokomotiv til 2-3000 kr. stykket, så batter det ! De sidste MZ’ere fra Dekas er revet væk. Det samme gælder IC3 fra McK. Strategien må være, at der blot produceres 6-900 til markedet ad gangen, hvilket er lidt for få i første omgang, men du må så hellere planlægge at udsende yderligere 500 stk. 5-6 måneder senere, og de kan markedsføres som en nyhed. En produktion på 1500 stk. på én gang bliver ikke solgt.
Psykologien er, at butikken oftere kan svare “ja” til kundens spørgsmål, om der er kommet noget nyt: “Der er lige kommet denne her nyhed, det er en MZ, som du ikke har købt”. Så køber kunden én til, men han havde aldrig anskaffet to på én gang ! Den drypvise tilgang synes klogest.
Listepriser og rabatter…..?
Listeprisen er inkl.. 19% tysk moms. Sælges varen så under listeprisen, som nogle gør, så “snyder” de sig selv for de manglende 6 % dansk moms ! Det kan man jo se, hvis man køber en vare på en tysk hjemmeside, så kan den stå til eks. 100 euro, men når man krydser af, at varen skal sendes til Danmark, så koster den ikke 100 euro længere, men 106 euro, da dansk moms kommer på. Men sådan justerer mange forhandlere ikke. Efter et års tid nedsætter de så oven i købet varen med 20%, hvis de ikke har fået den solgt !
Vi har også gode tilbud i perioder, men vi undtager varer (nyhederne), som er landet inden for de seneste 4 mdr. Vi kan da ikke leve af at underbyde de varer, som vi lige har fået hjem.
Jeg prøver at holde fanen højt. Ved McK prøver jeg at sætte en høj vejledende pris som udgangspunkt, fordi jeg ved, at andre vil søge at underbyde, så hvis jeg sætter den højt, så sætter de ikke deres pris så lavt, som de ellers ville have gjort !
Hvorfor forære modellerne væk? Hvorfor kan vi ikke enes om en troværdig udgangspris, så vi alle kan opnå en reel fortjeneste og ikke spekulere imod hinanden. Det er unødvendigt. Om et lokomotiv koster 100 kr. mere gør vist intet. Men det betyder meget for forhandleren.
Hvis kollegerne ikke tjener på deres varer, hvad lever de så af ? Vi ved det ikke, men vi forsøger at sælge varen nogenlunde til forhandlerens listepris. Køber man en ny bil eller et køkkenapparat for den sags skyld, så er det jo til listeprisen. Så kan der være udsalgsperioder, hvor der gives rabatter hen over sommeren. Det kunne være med LGB-tog til havebanen eller i forbindelse med fødselsdage, efterårskampagner, men det er jo kun periodisk ! Måske er det sådan, at De hopper fra tue til tue, hvor kunderne ofte må vente længe på at få varen leveret. Selvfølgelig skal der være plads til rabatter, især til dem som køber stort ind, men “tosse-rabatterne” kan ingen være tjent med, de lukker kun forretninger !
Der kommer heller ingen nye forhandlere til, fordi det er så dyrt at starte op, og du kan ikke tjene ordentlige penge med den prissætning, der finder sted. Det er en konkurrence, der ikke giver mening. Du kan heller ikke have varen liggende, fordi den skal ud ad forretningen for at finansiere dit næste køb! Hos dem, som eksisterer, er det typisk ejeren selv, der står bag disken. Der er ikke råd til en ansat. Hvis lige vi lige tjente 5 % mere pr mill. omsat, så var der råd til en !
Og et sidste spørgsmål: Er udviklingen i 3-D print en trussel ? Nej, overhovedet ikke. Det er blot et supplement.
Efterord..
Redaktionen har i dette interview bestræbt sig på at citere så korrekt som muligt fra den “båndede” version af interviewet. Fejl kan nok ikke helt undgås, det kan naturligvis bebrejdes redaktionen. Enkelte bemærkninger og udsagn er blevet anonymiseret. Det er klart, at indholdet alene repræsenterer “Kystbanens” opfattelse af det at drive modeltogshandel i Danmark og en udlægning af de betingelser, som denne forretning har valgt at lægge til grund for sit virke og indstilling til dette. Andre forretninger har ganske sikkert andre opfattelser, prioriteringer og værdier i deres forretningsførelse. Vi må jo også erkende, at flere af de øvrige forretninger rundt om i landet trods alt har “overlevet” i mange år. Og vi kommer også til at acceptere, at enhver forretning er i sin fulde ret til at vælge hvilke varegrupper, de vil tjene deres penge på.
For at få et lidt bredere funderet indtryk af betingelserne for at drive modeltogshandel i Danmark, har redaktion ringet rundt til andre forhandlere med formål at få deres indtryk og holdninger til den levevej. Det anføres samstemmende, at det er en meget vanskelig branche at arbejde i. En butik beskrev det således, at indtjeningen på hver model i dag er næsten den samme, som den var i 1998, men samtlige omkostninger omkring den er steget meget betydeligt. Ja, enkelte poster, som transportomkostninger, omkostninger til regnskabsprogrammer, udgifter til hjemmesider og revisor er fordoblet eller sågar tredoblet. Så dækningsbidraget er “trængt”. En af måderne at klare sig igennem på er at arbejde mere for at få sine varer solgt og sætte prisen ned, så man kan få solgt mere, men går det an i længden ? En butiksindehaver udtalte, at revisoren kunne sige: var det ikke bedre, om du fandt dig et 9 – 16 job i stedet for, du ville tjene mere ved det ? Det kom også frem, at der var stærkt svingende interesse i at deltage i messer på den anden side af bæltet, da standpriserne er blevet mærkbart højere sammen med øvrige omkostninger forbundet med at deltage. Der sælges for lidt til at få et fornuftigt udbytte ud af den brugte tid og ressourcer.
Et perspektiv i sagen er vel også, at vi som forbrugere bør overveje nøje, om ikke vi gør klogt i at understøtte de gode forretninger, der giver os den gode service, som bytter materiellet eller reparerer det uden protester eller besværligheder, når vi har købt noget mindre godt fra en producent, i stedet for absolut at søge at spare et par kroner på materiellet på en “fjern” hjemmeside muligvis også i et fjernt land, helt uden de ovennævnte indlysende fordele ? Vi er overbevist om det !
Det skal med, at det var en meget ærlig Christian Gravesen, der gav sin version af det at sælge modeltog i Danmark. Meninger og holdninger blev givet åbent og ærligt uden de store omsvøb. Det takker redaktionen Christian meget varmt for. For snart en hel del år siden besøgte redaktionen en anden modeltogsforhandler i samme hensigt, men dengang var det en umulig sag at få åbnet for problemstillingerne. Som modelbaneentusiaster er vi taknemmelige for at have fået dette indblik.
Vi tilføjer gerne, at “Kystbanen” er en spændende forretning at besøge. Den er meget rar at træde ind i, og man glædes ved at se forretningens omfattende vareudvalg. Der mangler absolut intet på hylderne i de rummelige lokaler. Det kan kun imponere. Flere af KMK’s medlemmer har gennem en årrække besøgt forretningen “anonymt”, og alle har de kun rosende ord tilovers for den behandling, man som kunde modtager hos den kompetente, dynamiske og venlige indehaver (og hans far). Tak !
Jeg skal afslutningsvis understrege, at “Mosebanen” (eller redaktionens medlemmer) ikke har nogen former for økonomiske forbindelser til de firmaer eller personer, som interviewes. Der er total uafhængighed !