Redaktørens overvejelser vedrørende Dekas’ CPE og lidt om epoke IIIs fremtid ?

CPE fra Dekas

Så kom den længe ventede CPE fra Dekas. Og det er atter en fin model fra Kasper Bangs hånd. Jeg har ikke mange bemærkninger til den, bortset fra tilfredshed. Men lige et par billeder af den fine vogn og en sammenlignende betragtning – med Heljans CP. Lad mig straks skrive, at der er tale om kort gennemgang. Jeg kigger kun på det samlede indtryk af vognen. Dens historie, oprindelige opbygning og levned, kan man læse om rigtig mange andre steder.

Det er da en nydelig vogn, vi kan glæde os over endelig at have fået i en professionel udførelse. Den kan man kun blive glad for ! Også selv om den er lidt dyr. Over kr. 700 placerer den lige omkring min “brudgrænse”. Om den er før eller efter denne, kan en VAR-kendelse ikke afgøre, så det går denne gang. Meeeennn…..?

Men, så det tid til at kigge den ældre udgave af en CP fra Heljan efter i sømmene og sammenligne med en ny. Jo, det er grundlæggende ikke den samme vogn, men alligevel er der jo tale om en “søstervogn”, så en sammenligning er rimelig !

Er der de store forskelle for de to ? Lad os gå tættere på…….

Og nu begynder forskellene at melde sig. Man ser tydeligt det problem, som Heljans CP blev kritiseret for da den udkom for over 20 år siden, nemlig afstanden mellem taget og vinduernes overkant. Den var for stor ! Dekas’ model viser, på dette ikke helt ligegyldige punkt, en klar forbedring. Og jeg må udtrykke, at billedet ikke helt viser, hvor stor forskellen rent faktisk fremstår. Tagventilerne er også meget pænere støbt og malet i den korrekte farve hos Dekas.

Bogier og undervogn er også tydeligt forbedrede. Dekas’ CPE er udstyret med de stjernehjul, som Heljans også burde have haft dengang. Men alligevel, så synes jeg ikke, at man behøver at putte sine Heljan CP’ere frygteligt langt væk (man har sikkert flere af dem). Trods de mange år på bagen, så kan de sagtens stadig køre med. Når jeg sætter dem sammen, kan jeg godt lide at vognenes farve ikke er den samme. Som jeg har skrevet et par gange tidligere, så er Kaspers vinrøde meget fin, men jeg kunne godt tænke mig, at han skruede en lille smule på nuancen hver gang, så vi undgår disse meget ensfarvede og dermed uniforme togstammer! Dette være mit eneste kritikpunkt. Og min forhandler oplyste mig om, at han har solgt rigtig mange af dem. Langt flere end forventet, flere end 30 ! Han havde kun meget få tilbage fra sin bestilling. Det er jo herligt. Måske også set i relation til næste indlæg ?

Så var der den om epoke III…….

Overfor samme kære forhandler udtrykte jeg for nylig irritation over, at en annonceret model ikke kom i en 50’er udgave, som for mig er den bedste del af epoke III., men som i tiden efter. Det faldt min forhandler for brystet for, som han argumenterede, epoke III er jo død ! Nu er det ikke, fordi redaktøren her er gået ind i bedemandsbranchen, så jeg derfor har en forretningsmæssig interesse i at erklære alt og alle for døde hele tiden. Argumentet byggede på, at epoke III ikke får de unge mennesker (alder udefineret) til at give sig i kast med hobbyen. De vil have epoke V og VI, og han nævnte endda en epoke VII. Han tilføjede til sidst, at han på sine grædende knæ havde bedt producenterne (sikkert Dekas?) om at glemme epoke III til fordel for de anførte. De er fremtiden, fastslog han. Kigger man blot et øjeblik på det årlige udbud af danske epoke III modeller, så kunne han måske have ret ! Men, når han så oplyser, at en typisk epoke III model som CPE’en er, sælger som varmt brød, ja så er der da håb om, at epoke III kan fortsætte lidt endnu uden hverken at skulle lægges i respirator eller tildeles den sidste olie……

En kommentar…..

Men, der er et forhold mere, som spiller ind. For et par dage siden læste jeg et udmærket indlæg af Finn Søeborg på et forum på jernbanen.dk, om at de stigende priser på modeltog ikke tjener hobbyens udvikling. Deri kan han kun have ret. Nye lokomotiver koster i dag mere end 600 euro, såfremt de købes med alle digitale muligheder, under 400 euro kommer de sjældent. Personvogne er kommer op i 100 euro lejet. Disse priser er for mig på den forkerte side af “smertegrænsen”. Og jeg tilhører ellers den købedygtige del af kundesegmentet ! Men man kan købe guld for dyrt ! Et svar til Søeborg gik på, at der sandelig var personer i Schweiz, som gladeligt betalte formuer for spor 1 udgaver og lignende overdådige vidundere. ER det godt, eller er det et tydeligt sygdomstegn for en hobby, når den tager den retning ? Det må man gøre op med sig selv, men jeg erindrer stadig Märklins annoncer i “Anders And bladet” i 60’erne, der jo læstes af børn og yngre sjæle. Og mange lokkedes uden tvivl ind i hobbyen ad den vej. Det kunne lade sig gøre at sælge til et bredt publikum dengang. Hvorfor ikke nu ? En polemisk forudsigelse kunne gå på, at modelbanehobbyen om føje år kun er for velhavere i skattely i Schweiz. Er det den vej, som udviklingen (en “standartundskyldning”) går – og er det godt. Det kan man jo overveje nede i den lille kælder ved anlægget med en transformator og to skinnekredse. Nå, til noget andet.