Jeg er begejstret for ESUs lokomotiver. Begejstringen blev ikke mindre, da jeg for et par uger siden, så med på en udgave af Frank Buttigs “Modell & Bahn”, som havde inviteret ESUs Jürgen Lindner (JL) til at præsentere forårets nyheder. Lidt skeptisk så jeg, at nyheden var en V100 produceret i 60’erne i det tidligere DDR. Det fik mig ikke op ad stolen, førend JL startede maskinen. Lyden var ganske enkelt forrygende, helt usædvanlig fyldig. Lyden solgte modellen til mig med det samme! Hemmeligheden består i en nykonstrueret højttaler, som har fået tilført en ekstra membran, som forstærker de dybere lyde. Se https://www.esu.eu/produkte/engineering-edition/dieselloks-in-h0/baureihe-v100-dr-in-h0/h. Modellen blev en kæmpe succes for ESU, idet 3 af modellens 5 udgaver (fra epoke III til VI), blot en uge senere var udsolgt fra både fabrikken og forhandlerne, og de sidste to udgaver var der kun få tilbage af. Men så kan det jo være, at kunderne vender blikket mod Brawas udgave, som sendes på markedet. Der er tale om en lidt ældre model, som firmaet har valgt at modernisere. Den kan ses på YouTube ved at søge på: “Brawa v100”, så kommer der en fin feature om den nye V 100 fra firmaet. Jeg ved ikke, hvorledes tyskerne har det med dobbeltproduktioner, men lige nu ser det ud til, at begge firmaer nok skal få solgt deres modeller. Jeg måtte have anskaffe en V100, epoke III, i den originale bemaling.
DR V100, Maskinens historie
Som jeg tidligere har beskrevet i mine artikler om de tyske baner, så var det ikke nemt at være Østtysk Reichsbahn (RB) dengang i DDR-tiden. Årsagerne hertil var, at russerne, gennem det økonomiske (tvungne) samarbejde i COMECON (Rådet for gensidig økonomisk bistand), med hård hånd styrede produktionerne i sværindustrien i medlemslandene. Således skulle alle lokomotiver over en vis størrelse produceres i Sovjet og ikke i eks. DDR. I 1963 stod RB og manglede et rangerlokomotiv eller et lokomotiv til at fremføre lettere tog. Den opgave måtte østtyskerne selv udrede, da der ikke var hjælp at hente fra sovjetiske producenter. Det gjorde de så, og min personlige antagelse er, at de skævede kraftigt til lokomotiverne i Vest, hvor DB allerede havde indsat V60, V80 og V100 lokomotiverne. Det ses også tydeligt, at forskellen i fremtoningen mellem to udgaver er ret begrænset – lidt ligesom mellem My og Mx ?
Opgaven med at designe og producere maskinen blev i 1963 lagt i hænderne på VEB Lokomotivbau ”Karl Marx” i Babelsberg og fremstillingen af de elektriske dele skete hos VEB ”Hans Beimler[1]” i Henningsdorf. De Østtyske fabrikker blev alle I god kommunistisk ånd udstyret med en hyldest til afdøde nationale helte. De første prototyper kørte I 1964-65, hvorefter serieproduktionen begyndte. Man producerede I alt 1140 lokomotiver frem til 1985. Dieselmotoren var oprindeligt på 1000 hk, men fik senere en lidt kraftigere motor på 1500 hk lagt i. Højeste hastighed var 100 km/t.
BRAWA har også bragt sin version på markedet !
Kort tid efter meddelte Brawa, at de også bringer udgaver af det østtyske V100 lokomotiv på markedet. De har fundet en ældre model frem fra 1996, som de så har moderniseret (lidt på samme måde, som Roco gør med de ældre Fleischmann lokomotiver). På trods af alderen er Brawa kommet/kommer med fine udgaver af den. Den skulle komme i en “før-produktionsbemaling” samt forskellige privatbaneversioner, som har købt V 100 maskiner hos DB, da disse blev hensat. En tendens som vi ser i mange henseender. Eksempelvis har både My, Mx og MZ, de uopslidelige NOHAB-maskiner, oplevet “nye karrierer” hos privatbaner i Danmark, Sverige og Tyskland Vi må så vente at se, om Brawas V 100 vil blive solgt lige så hurtigt, som tilfældet har været med ESUs. Den succes, som V 100 fik hos ESU, oversteg alle firmaet forventninger, og ESUs forretningsfører har da også været ude at beklage, at man virkelig undervurderede salget af det østtyske ikon ! ESU har bestilt nye oplag at de populæreste udgaver, som kommer til efteråret. I øvrigt udsender ESU lokomotivet i 5 varianter, mens Brawa udsender 8.
Brawas udgave er tæt på ESUs, selvom de to ikke er blevet enige om, hvorvidt bogier og undervogn skal være sort eller grå ? Umiddelbart kan man se, at Brawas net ved motordelen er lidt mere finmasket end ESUs. ESUs er mest korrekt. ESUs nyudviklede højttaler ligger i øvrigt inde bagved. Den røde farve synes at fremstå en anelse mørkere på ESUs udgave, men det kan skyldes fotografiske forhold. Lad os prøve at kigge på et foto af en “ægte” 1:1 V 100….
Ud fra dette billede at dømme, så synes Brawas grå bogier at være de mest korrekt bemalede. ligesom den røde farve også på dette billede synes at nærme sig Brawas mest, og det fremgår også af Brawas video, nævnt ovenfor, om maskinen tilblivelse, også der kan man opleve, at Brawas røde farve er klart lysere. Men igen, man skal altid være forsigtig med at sammenligne farver fra fotos, da mange forhold spiller. Ikke mindst lyset. For fuldstændigheden skyld skal jeg afslutningsvis anføre, at også Roco har en østtysk V 100 i sit program ! Jo, den er populær hos både producenter og modelbanere !
[1] Hans Beimler 1895-1936 tysk kommunist og antifacist, der døde i den spanske borgerkrig i december 1936.