Redaktørens meninger og holdninger om stort og småt….

Efter redaktørens åndelige betragtninger, følger en artikel om et besøg på den store modelbanemesse i Leipzig 2. til 4. oktober 2026, dernæst en opdatering fra Oles analoge anlæg og til sidst noget om en mærkelig “kendsgerning” – kan det nu passe ?

Hvad er der sket på den danske modelbanefront siden sidst ? Det er vel et godt sted at starte. Ikke ret meget – og så alligevel, for McK har opgivet ånden og lukket “butikken” ! Så er vi næsten slået tilbage til “Start” på den danske Matador-modelbane, men vi får ikke 4000 kr. for at passere Start……..Først Hobby Trade, så Heljan og nu McK, hvorfor Dekas nu er “Palle alene i verden” ! Så kan det vist heller ikke udtrykkes mere prosaisk. Det stiller den øjeblikkelige situation i et lidt kedeligere lys. Lægger vi så hertil hobbyforretninger, der ikke finder det umagen værd at svare på kunders elektroniske forespørgsler, stiller sagen sig ikke bedre. Desværre er mange uvidende om, at en mail er det samme som et brev, hvorfor det er uopdragent ikke at svare, specielt når man som forretning angiver mailkorrespondance som et tilbud ! Uha, hvor ender vi henne ? Men der er da stadig andre muligheder, men det er ganske givet for dyrt at fremstille nogle af dem. Jeg tænker specielt på litra H og R ? Litra K var næppe heller uinteressant. Her vil nogle måske anføre, at dem kan man da godt købe ! Jo, men for det første er de meget dyre – nærmere kostbare, og de lever ikke op til dagens standarter, digitalt set.

Så efter at have konstateret, at vi udbudsmæssigt er tilbage ved perioden 1997-98 eller deromkring, har vi i vores klub (atter) kastet os over det tyske. Der sker sxx noget, og 2. oktober, drager nogle stykker af os til Leipzig for at bese eventuelle nyheder, men også for at købe stort ind af tysk materiel. Sidste år besøgte vi messen i Dortmund, og var meget begejstrede for den. I vil kunne læse en rapport fra messen i denne og fra min hånd sidste udgave af “Mosebanen” – som ikke er AI-genereret !!

PS: Giv ikke op her, men fortsæt til det sidste indslag. Det vil uden tvivl overraske læseren. Det (påstanden) overraskede i hvert fald redaktøren i høj grad !

.

Turen gik til Leipzig

I foråret 2025 gik tur til Intermodelbau-messen i Dortmund for KMKs tre rejsende musketerer. I år besluttede vi tidligt, at nu var der behov for at bese den lige så store – om end mindre feterede – modelbanemesse i Leipzig. Atter drog vi afsted i Oles “charabanc” med retning mod Leipzig via Gedser – Rostock færgen. På denne fik vi indtaget os et forsvarligt morgenmåltid efter et hårdt og ubarmhjertigt angreb på morgenbuffeten, hvilket satte os i stand til at udholde de tyske motorvejes fortrædeligheder med et par trælse omkørsler, der kostede meget tid. Men vi ankom i god orden til NH Messe Hotel i Leipzig, der ligger nogle hundrede meter fra de “hellige” messehaller.

I god tid fredag morgen forlod vi hotellet med retning mod udstillingen, der slog dørene op kl. 10:00.

På billedet øverst ses den imponerende indgangsportal i glas og jernrør. Efter indgangen var passeret kom man frem til “slusen”, hvor man måtte vente indtil dørene åbnedes på slaget 10 ! Det krævede megen fletning på den menneskelige motorvej at komme ind. Lidt vaseline på skuldrene ville sikkert have hjulpet. Men ind kom vi. Og her mødte vi stande fra alle de store producenter: ESU, Roco, Noch, Viessmann og Märklin. Derudover også vores egen Dekas, der som altid var rede til at stille op til en lille samtale. Læs senere.

Ud over de helt store (og Dekas) var der et meget stort antal mindre producenter og udstillere til stede. Oveni disse kan man så lægge et lige så stor antal udbydere af brugttog, som er meget stort på de tyske messer. Der er lige så mange af dem som producenter af nyt, og salget går strygende for de fleste – og der kan pruttes om prisen !! Det er sjældent et problem at få prisen reduceret med 5 euro. Vi købte pænt ind af det brugte, da vi alle tre interesserer os for tysk modeltog i epoke II og III.

Der var ligesom i Dortmund et stort antal udstillere af anlæg til stede. Denne gang var de små i overtal. Tilsyneladende er det meget populært at bygge ret små H0 dioramaer med en mindre landstation i centrum, hvorpå der rangeres lystigt med en lille rangermaskine og en to til tre godsvogne. Disse anlæg var udført med en betydelig fantasi og detaljerigdom. Et par eksempler:

Et uskyldigt indslag er jo ingen skade for at få lidt opmærksomhed !
Bemærk den smukt patinerede V 200 fra DR og dybden i dioramaet til højre, hvor togmaskinen løber om.
Et smukt lille holdested på strækningen !

Var der så nogle nyheder ?

Ja, det var der, men de fleste var annonceret inden messen, så derfor kun en kort omtale af de tyske, hvor jeg blot har noteret mig, at Roco søger at blæse ny luft ind i sin Z21 serie med noget de kalder “New Generation” ! Jeg har en anelse vanskeligt ved at fordøje termen “New”, jeg foretrækker blot at skrive opdateringer. Det var især den trådløse håndkontrol, der har fået et nyt display, der nu kan vise alt muligt nyttigt og unyttigt. Jeg havde foretrukket, at Roco havde begrænset sig til muligheden for at skrive mere i vinduet, når man installerer et nyt loko. Men det kan man jo se forskelligt på.

Dekas/Kasper derimod var frisk på standen. Han kunne berette, at han var ked af, at ESU pludselig og uden varsel var løbet tør for dekodere, hvilket betød, at hans produktion af de svenske MZ-versioner nu er strandet i Kina, hvor de venter på at få de manglede dekodere sat i. Jeg erindrer noget om, at han nævnte et antal på 560 Sound-dekodere, som var udeblevet ! Det er jo mange penge at have stående derude!

Så kunne han berette, hvad vi også havde hørt sidste år, at det tyske marked er meget mat. Folk er blevet trætte af de høje priser på lokomotiverne. Måske er det derfor, der var stor travlhed ved brugttogsstandene ? Det svenske marked er jf. Kasper også i recession, kun i Danmark går det godt, spændende ! Måske aner man det, når man kigger i Dekas’ nye 2026-2027 katalog, hvor de danske nyheder igen dominerer, som vi ikke har set det i mange år ! Kasper luftede tillige en meget god nyhed om et kommende lokomotiv, som han agter at fremstille. Og det kan man godt glæde sig til, synes jeg. da der faktisk er behov for det. Jeg kan ikke afsløre hvilket, da jeg ikke tror, at Kasper selv har offentliggjort det endnu. Den fornøjelse skal jeg på ingen måde tage fra ham ! Men, der er god grund til at glæde sig ! Dekas stand var i øvrigt pænt besøgt. ModelBahnshop Lippe var der for at interviewe ham, så jeg gætter på, at han har en god fremtid for sig i Tyskland. De bruger bestemt ikke tid og ressourcer på firmaer, de ikke tror på, Så det ser meget fint ud. Vi klapper Kasper på ryggen !

Så var det tid til at kigge på de første indkøb, samt få sørget for indtagelse af nødvendige forfriskninger ! Dem var der heldigvis ingen mangel på.
Et stort lokomotiv havde man sandelig også fået bakset ind !

Så blev det tid til at drage tilbage til hotellet – lænset for et par Euro hmmm. Udenfor var der sandelig gratis underholdning af linedansere. Det ser man ikke hver dag.

Var det værd at besøge messen i Leipzig ? Ja, absolut. Den er fin. Dog, måtte jeg blive tvunget til at udvælge én eneste messe dernede, ville jeg nok satse på Intermodelbau i Dortmund. Men denne var absolut også besøget værd.

Man kan ikke besøge Tyskland uden at have indtaget den sunde og nærende ret: Currywurst, der findes nederst i madpyramiden, den del som man skal spise meget fra – tror jeg nok !

MVH Redaktøren

.

Nyt fra “analog-fronten” og et par emner mere !

En opdatering fra vort dygtigmedlem Oles analoge anlæg.

Se, nu kunne man måske blive en anelse forskrækket over den bombastiske overskrift og føle sig hensat til et af verdens mange brændpunkter. Det er nu ikke tilfældet. Det hele begrænser sig til et “nyt gensyn” med Oles lille modelbane med tysk forbillede. Et vigtigt karakteristika for Oles bane er, som jeg atter understreger, at Ole ikke vil ret langt ud med den digitale galej ! Nej fy da, kunne man næsten høre ham fnyse. Derfor har jeg valgt at følge hans – med et bibelsk udtryk – skabelsesværk. Jeg har atter billeder med om bygningen af en analog kontrolpult, fordi jeg ved en grum fejl kom til at slette et indlæg om den. Her er den så igen. Dernæst vil jeg vise lille smule om Oles materiel. Oles ambitioner er store, men hvad gør det! Hvorfor gå i små balletsko, når man lige så godt kan tage træskostøvlerne på ? Så store tog kan godt indfinde sig på små baner.

“Und nun das Kontrolpult – und so weiter !”

Jeg synes, det lyder “saftigere” med den overskrift, så ved vi, at der er tale om noget særligt, og det er jo et “tysk” anlæg. Jeg erindrer, at da Ole påbegyndte sit arbejde med pulten, udvekslede vi nogle generelle tanker om styring af en modelbane. Først var der den del om de mange mange ledningstræk, som syntes af karakterisere den digitale modelbane, måske var der noget om snakken…..Se engang hvad der skal til for komplementere et modul !

Vi ser her ledninger – mange, som “Mester Bent” mangler at forbinde….!

Nå, men Ole slog fast, at opbygningen af et digitalt anlæg ville han aldrig give sig i kast med. OK, så skal der jo en styrepult til Ole, var mit spørgsmål. Ja, og sådan én er jeg i færd med at fremstille, var Oles svar: Se billedkavalkaden her:

Den spæde begyndelse med optegning af hovedstationens sporplan.
Som efter nogen tid, kom til at se således ud i sin endelige form. Men hvad skal der til for at få den til at fungere efter hensigten ? Jo, der skal relæer til….
Se er der dømt ledninger, hvor det næsten ser ud som om, de regner ned. Er der den store forskel på analog og digital drift, når det drejer sig om ledningernes antal ? Jeg tror det næppe. Men fint arbejde Ole !

Lad os til sidst kigge på fornyelserne i Oles vognpark.

Ole har besluttet sig for, at dyrke tysk nærtrafik fra 50’erne som forbillede. I den anledning skrev jeg et yderst kortfattet notat på kun 28 sider om emnet til ham. Jeg tror, at indholdet gav ham en vis rød tråd for hans anskaffelser og efterfølgende oprangeringer. Her er et udpluk af dem. Først de korte “Umbauwagen”, så trækkraften og sidst de nyere vogne.

Her ser vi Oles yndlingsmaskiner, som jo, måske lige bortset fra E 10’eren, var produceret til de mangfoldige sidebaner i Tyskland.

Det var sidste indslag fra Oles modelbane her i “Mosebanen”. Ole anskaffede sig en ny Br 86 på Messen i Leipzig, så nu skulle der være trækkraft til at få trafikken til “at hænge sammen” på banen!

.

Har vi alle en diagnose er vi alle autister ?

Jeg er ikke læge og ved det ikke, men her kan I selv læse om det i ro og mag:

Der er en veldokumenteret psykologisk og adfærdsmæssig sammenhæng mellem autisme og en stor interesse for tog samt modelbaner. Selvom det ofte fremstilles som en klassisk stereotype, bakkes fænomenet op af forskning i autistiske særinteresser (såkaldte “special interests”). Mellem 30% og 40% af alle autister oplever en intens interesse for transportmidler i løbet af deres liv.

Sammenhængen skyldes primært, hvordan den autistiske hjerne bearbejder information, systemer og sanseindtryk.

Hvorfor modelbaner tiltrækker autister

  • Forudsigelighed og struktur: Tog kører efter faste køreplaner, på fastlagte skinner og følger logiske, mekaniske regler. Denne ekstreme forudsigelighed giver ro og tryghed i en ellers uforudsigelig og socialt uoverskuelig verden.
  • Systematisering og kategorisering: Autistiske hjerner har ofte en stærk præference for at organisere data. Modelbaneverdenen er ideel til dette, da den rummer uendelige mængder data, der kan kategoriseres efter modeltyper, årgange, skalaer (f.eks. H0 eller N) og tekniske specifikationer.
  • Sensorisk beroligelse (Stimming): De rytmiske lyde (skinnernes dunkende lyd), de roterende hjul og togenes konstante, lineære bevægelse fungerer for mange som en form for visuel og auditiv selvstimulering (stimming), der dæmper stress og regulerer nervesystemet. [1, 2, 3]
  • Kontrol over miljøet: Hvor virkelige togsystemer er fascinerende, tillader modelbanen, at man selv bygger, styrer og kontrollerer hele universet ned til mindste detalje. Dette giver en dyb følelse af mestring.

Det sociale aspekt ved modelbaner: Selvom autisme ofte er forbundet med sociale udfordringer, fungerer modelbaneklubber paradoksalt nok som fantastiske sociale katalysatorer. I en modelbaneklub er det sociale samvær struktureret omkring en fælles, konkret interesse. Det fjerner behovet for uformel “smalltalk” og svære sociale afkodninger, hvilket gør det nemmere for autister at skabe meningsfulde venskaber på egne præmisser

Scroll to Top