Bygning af en gammel MX fra 1932 – i billeder !

Her følger en beskrivelse af et par faser af fremstillingen af en MX 132 fra Freja Modeller. Der bygger på billeder af den sidste del af byggeprocessen. Begrundelsen for at bringe sådan en beskrivelse er at vise, at den fornemme selvbyggerdisciplin ikke er helt uddød, men stadig findes og ikke mindst at vise, at der stadig er nogle dygtige “håndværkere” tilbage, som kan påtage sådan et byggeri, for det er absolut ikke nogen nem opgave, selvom man i introduktionen til det fine byggesæt kan læse følgende:

Byggesættet er søgt tilvirket på en sådan måde, at det skulle være rimeligt let at samle. Det er en fordel, hvis man har erfaring med metalarbejde herunder tinlodning og håndelag for malerarbejde for at give modellen en ekstra finish.

Dette skal ikke bestrides, men den fine hensigt ændrer intet ved, at det bestemt ikke er hvem som helst, der kan udføre den. To medlemmer i klubben måtte opgive opgaven. Men en skønne dag var vi så heldige i KMK at få “EP” som medlem, og han har sandelig håndelag for den slags opgaver. Byggesættet henlå i flere år, fordi vi ikke kunne finde nogen, som både kunne og ville påtage sig opgaven. Men EP tøvede ikke, da han fik sagen forelagt, med at slå til. Siden har han udført flere lignende opgaver for klubbens medlemmer. Her følger billeder fra bygning af en gl. MX fra Frichs. Først et billede af det særprægede lokomotiv, dengang det var i aktion.

Foto: OWL/HGC

På øverste billede ses den gamle MX i drift i sine velmagtsdage. Dens udseende var – i hvert fald set med moderne øjne – ret specielt. Køn kan man vel næppe kalde den. Men helt så specielt i sin samtid, var lokomotivet nu ikke. Det havde en del af sit design til fælles med samtidige tyske ellokomotiver som E 44 og E 94, uden at jeg vil påstå, at de var hinandens forbilleder. De to MX 131 og 132 var jo sprunget ud af en større ordre til Siam, nutidens Thailand. Men, jeg vil ikke gentage lokomotivets historie, den er skrevet glimrende andre steder, hvorfor jeg henviser til “Lokomotivets” udgivelser og bogen om Frichs af Thomas Nørregaard Olesen.

I vores klub har vi et medlem, som er meget glad for netop dette lokomotiv, og for en del år tilbage besluttede han sig for at indkøbe et byggesæt fra Freja Modeller i Silkeborg, men først da EP kom til, kunne den bygges. Jeg tror nok, at de fleste af os andre havde forventet, at der ville hengå adskillige måneder, inden vi ville erfare nyt om fremskridt om bygningen. Ja, der var endog nok medlemmer, som tænkte, at den fik vi nok hurtigt at se igen som ufærdigt byggesæt – opgivet. Nej, nej, sådan gik det slet ikke. Lige modsat. Kig på billederne, og se hvilket smukt arbejde EP har udført:

Her sammenlignes forbilledet med den næsten færdigbyggede model. De ligner jo hinanden meget fint…… Foto: J. Steffensen

.

Modellen skulle digitaliseres. Det havde få regnet med kunne lade sig gøre – i al vor uvidenhed ! Men det var ingen stor sag. EP fik tilføjet en 21 pin dekoder fra ESU på en simpel printplade, som han selv konstruerede. Det er lige før, at jeg forfalder til at skrive, at her kunne Heljan lære noget, men det gør jeg naturligvis ikke.
Lys skulle der også til, og her trådte klubbens formand til, da han er utroligt sikker på hånden, og ved præcist, hvorledes disse dele skal sættes sammen. Fint og filigrant arbejde.

Så skulle maskinen males. Der trådte redaktøren til. Maskinen blev overført til dennes malerværksted, hvor den skulle males i en vinrød farve, som den (vurderedes) at have set ud i perioden 1946 – indtil udrangeringen , som er den periode, klubbens anlæg “dækker”. Vinrød var mange ting, det ved alle epoke III interesserede ! Men til denne opgave fandt malerværkstedet i sine gemmer en lille dåse fra det for længst hedengangne Precision Paints: Old Danish Coach, dull. Lidt underlig betegnelse for en vinrød farve.

Maskinen i nymalet stand og let patineret efter ønske fra bygmesteren!

.

MX på vej til Jernbanemuseet efter besøg i malerværkstedet. Foto: Kjeld Erik Jørgensen.
Til sidst et billede af lokomotivets karakteristiske front. Ikke just noget strømlinet design, men en konsekvens af sin samtid, dengang da man designede diesellokomotiver (og ellokomotiver for den sags skyld) med sådanne kasseformede former. De rektangulære former var Frichs meget glad for, og fabrikkens ingeniører fastholdt helt dem op i 50érne, da man leverede de “firkantede”, som Heljan om godt et halvtårstid sender i handlen. Så var det kasseformede “Look” til gengæld også ude. Det kunne tydeligt ses med det meget svungne design som de to My’ere 1201 og 1202 fik. De var bestemt ikke kasseformede !

.

Modellen ligner meget tilfredsstillende. Så derfor bør Freja Modeller have ros for sit modelmæssige arbejde !

Scroll to Top