Torsdag formiddag kunne Post Nord aflevere mit eksemplar af Torben Andersens (TA) seneste bidrag, 6. bind, i serien om DSB’s maskin- og vognerhvervelser i perioden fra 1945 og fremefter. Bogen blev købt for kr. 475, hvilket nok er i den dyre ende. Bogen er smukt indbundet og på 128 sider. Den er i det vanlige A4-format, nydeligt indbundet og trykt på fint og kraftigt papir. Bogens udseende har fået et lille løft med en ny farve og en let ændret beskriftning, men ellers det samme, som vi kender fra de andre bøger.
Det har aldrig været en størrelse, som egner sig til læsning liggende på sofaen eller i sengen om aftenen. Men, når vi ønsker store billeder – og det gør vi jo – så er det et fint format. Jeg frygter dog for dens “sammenhæng”, da mit eksemplar knager og knaser, når jeg bladrer rundt i det, hvilket minder mig om, at TA’s første udgivelse, bogen om DSB’s godsvognene, for mit eksemplars vedkommende i dag er et stort løsbladesystem, hvor intet hænger ordentligt sammen mere. Jeg håber, at den nye holder bedre til almindelig læsning.
Hvad får vi så for de mange penge, og hvem er bogen skrevet til ? Der er ikke tvivl om, at bogen er skrevet til “Lokomotivets” publikum, sådan som det var i løbet af de mange år, som bladet udkom i, hvilket vil sige med modelbaneentusiasten som fundamentet. Det antyder TB da også i forordet. Teksten er i den grad målrettet denne gruppe herunder selvbyggere, der vil nye godt af de mange detaljerede tegninger og beskrivelser i deres arbejde med egne modeller. Årsagen til denne konklusion ligger i det faktum, at bogen er udformet som et opslagsværk på bekostning af en retlinet historisk beskrivelse af det flow og den tid, som materiellet blev anskaffet af DSB i. Det gør ikke modelbaneren noget, men for den som gerne så en historisk kontekst – er det en mangel. Mere herom senere.
Der er nogle små ulogiske “problemer”, som TB selv er opmærksom på, men hvor man må undre sig over, at han ikke har reageret på det. Det er tekstdelen “1945 – 1974”, det drejer sig om. TB burde logisk set have undladt denne tidsangivelse, fordi han slet ikke overholder den. Den havde givet mening, hvis den havde haft til formål at begrænse omfanget af bogen, men det er ikke tilfældet. Følgelig irriterer det denne læser, at der i afsnittene om de enkelte litra, lægges vægt på at benytte litreringer fra før 1941 ? Det er unødigt nørdet – undskyld Torben ! En anden brist i logikken kommer TB ind på sin egen “indre konfliktprægede” diskussion om det berettigede i at udelade MS og MB lyntogene. De burde nok have været med. En sidste kritisk bemærkning er, at MO-beretningen tildeles lidt for meget plads. Knap 30 % af siderne i bogen, hvor MO blot er et af 8 beskrevne. Teksten om MO indeholder flere gentagelser, men også mange fine nye billeder, men den burde have været skåret lidt hårdere til. Så havde der været plads til lyntoget ! TA kunne også have valgt at skrive, at han ikke medtog det, fordi det er behandlet i dybden så mange andre steder.
Det var de kritiske bemærkninger, for bogen er absolut en fin tilføjelse til samlingen sammen med de andre bind, som TB har udgivet i sin serie de seneste år. Som udpræget modelbaneinteresseret vil bogen være til stor fornøjelse og brug fremover, når modellerne skal forbedres med nye og mere korrekte detaljer, end dem som fabrikanterne valgte at udstyre dem med eller til justering af oprangeringsplanerne . Teksten er til denne anvendelse perfekt, da den er let tilgængelig og nem at finde hurtigt rundt i. Jeg kan vældig godt lide disse bøger ! Men jeg er også en del af målgruppen.
Som jeg indledte med at skrive, så er bogens tekst udformet som et opslagsværk med en alfabetisk rækkefølge og ikke som et tidhistoriks værk. Beskrivelserne af de enkelte litra skal læseren selv sætte ind i en kontekst. Hvis han ikke har lyst til det, så er der hjælp at hente. Den findes i John Poulsens udgivelse i 2023: “Gearkasseknas og dieselos, tog med forbrændingsmotor gennem 100 år”, der, ud over (også) at give glimrende beskrivelser af de enkelte litra, sætter dem på plads i DSB’s tidsmæssige og tekniske udvikling. Det er en helt nødvendig tilføjelse til den nye bog fra TB.
For nogle år siden var vi i samme situation med disse udgivelser:
Der var også tale om to udgivelser, der understøttede hinanden på udmærket vis. Selvom man kun måtte interessere sig for 1:87 udgaven af jernbanetransportmidlet, så bør man via sådanne komplimenterende udgivelser benytte lejligheden til at udvide sin horisont. Dermed er jeg vist i i overensstemmelse med ånden i “Lokomotivet”, der gennem mange år forklarede de korrekte oprangeringer og materielanvendelse i de enkelte epoker. Ikke noget med “grænseoverskridende” oprangeringer ! Der kan jeg godt følge bladet, men det står naturligvis den enkelte selv at bestemme, hvorledes man kører med sit materiel.
Et problem, som jeg vil dække i den kommende tid med en artikel, vil omhandle problemerne med at sælge bøger om jernbanerne i Danmark. Banebøger har vanskeligt ved at sælge sine udgivelser, og TA må annoncere kraftigt for at få solgt sine relativt små oplag. Hvad er årsagen hertil ? Det er der flere, der forsøger at finde ud af, men skal man det, kræver det, at man får skabt det rigtige udgangspunkt for sine undersøgelser. Det bør hvile på en fremadrettet søgning og ikke et retrospektivt tilbageblik, der tager udgangspunkt i det, som ikke virkede. Det bringer os tilbage til spørgsmålet: Hvem er det forfatterne skriver til, og hvad tror de deres læserskare forventer af dem? Er de gamle forfattere blevet glemt i en for længst upåagtet tidslomme ?….! Jeg frygter det.
Mvh Red.