Sådan begynder de fleste eventyr, omend det er skrevet af H. C. Andersen eller Brødrene Grimm. Og der var engang et virkeligt eventyr som gennem en årrække blev skrevet af Heljan. Der var en dekade, da nyhederne til os modelbanere væltede frem med en hast, der gav baghjul til ukrudtet i urtehaven. Sådan har det ikke været længe. Som jeg skrev i teksten om Dekas, så er Kasper Bang den sidste mohikaner på Prærien. Det fynske svar på Tombstone ligger øde og forladt hen – i hvert fald set igennem de danske briller på næsetippen. Støvboldene vælter sig ned gennem hovedgaden, alt ligger øde hen. Der findes en spiller mere, men det er så sjældent, at man hører udmeldinger fra denne, at det godt kunne være lyv.
Så er der lidt trøst at finde i ældre numre af det god blad, som også var engang, “Lokomotivet” ! jeg har det således, at jeg sådan cirka hvert 2.-3. år tager hele bunken frem og læser dem fra ende til anden. Sådan ! Og det er herlig læsning hver gang, da “Lokomotivet” er vort eneste modelbaneblad med disse evighedskvaliteter indbygget. Se, så var det, at jeg på min vej gennem stakken af blade nåede frem til nummer 74 af maj 2003. På side 6 dukkede nedenstående oversigt op !!
Kære læser: Jo, det er rigtigt, og gensynet er vel nærmest at sammenligne med Jeppes opvågning i baronens seng. Dengang skete der så meget, at det overvældede os alle sammen. Prøv lige at kigge listen igennem een gang til. Det var de gyldne tider, som aldrig kommer igen. Kommer der noget igen ? Jo, vi har jo heldigvis Kasper med sit Dekas, men til trods for hans ihærdige og dygtige arbejde, er der alligevel blevet langt mellem snapsene. Det betyder ikke, at dem vi får ikke er værd at vente på, for det er de da i højeste grad – men “det bliver aldrig det samme som med Ejnar”, som der blev sunget i 1956.
Hvad bliver det så til ? Måske er 3D-printeren vejen frem – til en vis grad. Men man kan vel næppe 3D-printe sig en Litra R elle H i fuld færdig form, men man kan ret meget andet. Så meget, at det ikke varer længe, inden at vi vil kunne printe de lidt sjældnere trævogne på denne måde. Det har man nu kunnet længe, men det er først nu, at 3d-printeren for alvor er kommet ned i et i et prisleje, hvor de fleste af os kan være med – afhængigt af ambitionerne. Man når et stykke vej for en 5-6000 kr. I KMK har vi anskaffet en Anycubic M3 resin-printer med tilhørende “højfjeldssol”….det printede skal hærdes….. Og man fornemmer klart, at der er tale om begyndelsen på en ny epoke indenfor hobbyen.
Vi anvender den til at printe flere smådele som stopbomme mm., (vi er ikke kommet længere – endnu !). Men det kommer til at ske. Jeg håber på, at vi en dag selv vil være i stand til at printe hele vognsider til bygning af de person- og godsvogne, som vi ikke kan anskaffe fra en producent. Vejen hertil er måske lang, men det vil revolutionere vores hobby. Det er der nok flere ting til at justere vores hverdag i hobbyen, og de synes på vej.
Læs artiklen om Hornby’s initiativ, som er på vej. Jeg tror, at det repræsenterer et spændende skridt fremad i den rigtige retning.
Til sidst skal jeg skal ikke undlade at gøre reklame for denne nye bog fra Torben Andersens forlag. Det må da være rent guf for dyrkere af epoke IV og senere ??
Mvh
Reaktionen af Mosebanen
